Jah jah jah, saa skriver vi igen. Og det er ved at lakke mod enden, men det sker der ikke mindre af, af den grund. Det blev ikke hos Heathers far vi fik proevet kaenguru. Der fik vi en ordenlig omgang australsk oeregas, som de goer bedst, og spareribs. Samt provet en kulturkolision med madtradidtione. MEGA FEJL.... Her spiser man ikke salaten naar den staar paa bordet, man venter selvfoelgelig til hovedretten... :)
Ej, det var en herlig tid hos familien Mitchel og vi mindes glade den hjemmelige hygge. Hajer i forhaver, privat koeleskab, og Tommys velgrillede kaenguru. Men alt godt har jo en ende og vi maatte videre. Vi kom lige sent nok til at naa det rigtige tog ud af Wollongong. Faktisk kom vi til perronen samtidig med toget, kunne ikke finde knappen til den rigtige billet og maatte sta model til at toget koerte vidre uden os... Stilhed.
Vi kunne heldigvis komme med et en halvtime senere, det betoed saa at vi ville ankomme inde paa Central samme tid som bussen skulle forlade den. Det blev 2 timer med spaendte maver i toget. for at komme de snollede 60 km. Sporg os ikke hvordan det skal kunne tage 2 timer, men det gjorde det. Lone fik tjansen, at spurte ud af toget og ned til bussen for at stoppe den paa dens vej ud af terminalen. Bussen var der stadig da hun kom, og den koerte ingen steder foer en halv time for sent alligevel, saa al stressen havde vaeret til ingen nytte. Igen sad vi med heldet i uheldet... Vi kom endelig over Harbour brigde den aften, med bussen, saa igen fik vi ordnet alle de seightseeings vi havde sat os for. Bussen var et gammeltskur hvilket er en god ting da det betyder der er benplads. Og vi var blevet saa habile buskoeere at vi kun vagnede en 4 gange i loebet af natten.
Vi kom til Bayron Bay hvor solen og varmen endelig havde hoert vi skulle komme. Havde booket et sted og haabede inderligt det kun blilve bedre en Sydney. Og det var det. det var et herligt sted. og fyldt med danskere. De danskere vi ikke har moed foer paa turen fik saa i overflod nu. Bayron bay er et dansker og svensker paradis. Vi har genopdaget vandmelon. Det er noget de Aussier forstaar at lave. "Aussie made, for aussies" Hvilket det er det hele her.
Det blev 4 gode dage i badebyen. Vi var til noget strand fodbold med de danske gutter vi moedte, og Team Denmark vandt! over de to andre danske hold og det blandede... Det udloeste en drikke gevinst, plus vi pigers drikkepris for bedste heppen paa stranden. Det var et bade- og gaa i byen sted. En lille udgave af Bulle (Bulgarien, Sunny beach) om man vil.
Da det saa begyndte at regne i Bayron tog vi vidre, sagde farvel til Lolaenderne Maiken og bror Simon og drog vidre med Graahunden mod brisbane.
Brisbane... Ja. der er ikke saa meget at sige. en anden gang booker vi lige et sted at sove inden vi kommer for ellers er det umuligt at faa noget. Og da vi ikke havede lyst til at se mere storby, bookede vi bussen til allerede neaeste dag, og tog Brisbane oplevelsen i stiv arm og sad ved banegaarden hele natten. Ikke inde i den, for den lukkede nemlig mellem 12 og 4. Havde brugt saa meget tid som muligt flakkende omkring i byen, Gik i biffen og lidt i butikker, foer vi som hjemloesse sad paa baenkene og grinede en del af at Katrine gav penge til en hjemloes, maar vi nu selv var i samme baad. Kom tilbage til stationen og blev hele tiden gennet ud fra det, indtil en soed security dame sagde vi kunne sidde oppe, og uden for syensfelt, og hvis ham den gustne person kom tilbage kunnevi bare banke paa og de skulle nok komme. Der var nu ingen drama den nat. Vi var gode til at vaere vagne paa skift, og langt om laenge var klokken 4 og vi kunne komme ind og vente de sidste 3 timer. Uden at have haft andre oppe ved os. og vi koerte til Rainbow beach. Hvorfra vi skulle ud paa verdenstoerste sandoe. Selve Rainbow beach er ude i ingenting og der er ingenting, andet en jeepudlejninger og et par hostels der laver ture til Fraser Island. Stranden er ikke noget man kan skive hjem om, men der var nu smukt at gaa en tur, og god vind til en drage. Vi skulle afsted onsdag den 12/11 paa en tre dages tur. I en jeep med 8 andre friske mennesker, deriblandt Svenske Maddie, en soed lille frisoer. Turen var god, men ikke saa fantastisk som vi havde forventet. Vi fik pakket bilen med vores abnorme maengder loeg, tomater og broed. Hoert paa en gut der blev ved at sige "allright" paa vaerkstedet i 30 min foer vi kunne fik skuet musikken op og droenede afsted. Vi mistede kun det ene sidespejl paa vejen over til fraser saa det startede godt.
Der var meget koeren den foerste dag, paa stranden. Fik set en aa, der meget klar og kold. Et meget rusten skibsvrag, sandsten og en klippeformat der hedder Indian head, men ikke ligner noget. og saa slog vi lejer paa stranden. Hvor der skulle laves noget mad til 11 mennesker. det var pasta og koedsovs. Vand var der masser af. 2 km vaek fra vores sted, og da tide vandet gjorde man ikke kunne koere var det til gaaben. skidt nok var der kun en halvandenlilters flaske og en spand. Men der var lige nok vand til spagettigen som blev kogt i den beskidte gryde, over det ene blus vi nu havde da det andet hele tiden eksploderede (moderat selvfoelgelig). Og der var for meget koed til at kunne vaere i en pot. Men paa mirakuloes vis og uden hjaelp fra Tysker Simon fik vi lavet en ok omgang spagetti og koedsovs til alle. Da var det for laengst blevet moerkt og en kaenpe fuldmaane lyste det hele op. Ganske smukt og meget praktisk naar man to og to skulle ug og tisse. To for at holde dingovagt, ellers var der risiko for at de ville snige sig ind og bide os i nummeren, eller vaerre... Tage dem der var under 14 aar og spise dem. Man skulle lige passe paa selvom de saa soede ud. Og det gjorde vi saa. De kom luskende da folket havde slaaet os ned for at drikke the gune (vin), men med klad og hujen loed de hurtigt vaek igen.
Solen staar op kl 5 og er paa sekundet meget varmt, hvilket ikke er saa rart i et telt. Plus meget lyst. Saa alle var tidligt oppe, ogsaa selvom vi foerst kunne koere kl 11, pga tidevandet. Da vi endelig kom afsted var det for at komme ud paa en oerkenvandring der var Sahara vaerdig. Skulle ned til en soe inde paa oen og det via en gaatur. over sand, sand og sand. I middagsheden, uden vand, eller sko... Ungdommen nu til dags! Men ingen kolapsede og foedderne kunne paa mirakuloes vis ogsaa gaes paa dagen efter. Der var en bred skuffelse da vi endelig naede toppen og kun oejnede mere sand, men tilgengaeld var det saa meget mere fantastisk endelig at kunne hoppe i det koelige groenne ferskvand. Der hverken er belemret med hajer eller farlige gobler der slaar mennesker ihjel, hvilket havet er og derfor gor det umuligt for os at kaste os ud i de indbydende boelger.
Naa. nu lukker de stedet, saa jeg bliver smidt ud. I morgen tager vi paa en 3 dages tur ind og ser. tada da daam.... Uluru. Stjerner og andre ting. Skriver fortsaettelsen og det sidste oplevede naar vi kommer til Darwin, hvilket bliver en gang fredag.
Indtil da, hold jer muntre :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar