Godt saa er vi vel tilbage. Undskyld afbrydelsen, men de er lidt sjove paa et par punkter her i landet. Og det er ikke kun ideen om at lukke computerrummet halv ni om aftenen der giver det rygte, deres drikkevaner for den sags skyld. De vil meget gerne saelge alkohol, men du skal i en specielle butikker efter stadset, barerne skal tjene point gennem aarene for at saelge staerkere drikkelse, ogsaa maa man ikke blive fuld af de drinks de saelger. Saa bliver man smidt ud... Selv om man er glade, danseivrige, og saa velopdragene at ryge udenfor og tisse paa toiltterne. Men saadan er kulturere saa forskellige. Vi fik bare endnu et bevis paa at Dk er verdensbedste land:)
Naa tilbage til hvor vi slap.
Fraser Island. Vi overlevede oerkenvandringen ved at naa frem til den store vandpyt kaldet soe. Der var vi hele eftermiddagen, og overlevede ogsaa det, takket vaerre solcreme som ofte blev smurt paa i rigelige maenger!
Derefter skulle vi paa en maade krejle at faa stillet vore camp op, 2 km fra det eneste sted paa oeen der var en gril, saa vi kunne faa noget barberque. Det endte nu meget godt, og hele banden gik tilbage med havvind i skoerterne og maaneskinnet til at skygge paa os. Da folket saa var hoppet i soveposerne var det kun vores scotte der var vaagen, men kedede sig aabenbart, da han fik vaekket alle ved i en god time at staa og skoenraabe "Hey Jude" og noget andet tralala. Mindre populaer herre da det blev kl 5 morgen og vi skulle op for at naa tidevandet, ind til den paeneste soe paa Fraser. Der var vi saa lige noedt til at laane en kvindelig chauffoer fra pigebilen. Og siden vi er tre habile kvindelige koeere, vil vi jo helst ikke sige at kvinder bag rattet burde forbydes, men hende her! Heldigvis ankom vi helskinnede og med hele koblingen, et af hverdagens smaa mirakler. det var en lang dag ved den soe, meget paen, men uden skygge. Tilgengaeld var det stedet hvor oeens eneste opvaskeve vandhane var, saa vi kunne vaske vores goejl op fra 2 dage. ikke skide effektivt. Det var en fryd af komme af oeen og vaek fra de forbistrede sandfluer. Mage til skadeinsekt. De bider gennen toej! Faa vasket toej og rystet sandet ud af ALT. Plus en lille studsning. Den svenske pige, Maddie, viste sig nemlig at vaere frisoer, som savnede sit arbejde saa det drog vi lige fordel af.
Saa blev det soendag den 16. nov, og vi skulle med graahund bussen halv 4 om eftermiddagen til Airlie Beach. Paa denne fuldt bookede bustur moedte vi gym-dansk-laerer Per Lunds faetter fra Australien. En magtgal buschauffoer med en ordenlig phsykose. Sikke en klaphat. Ubehoevlet, sur og ildelugtende. Og ikke nok med det. Han satte Wild Hogs paa for 4. gang, den maaned.
Vi kom til at foelges med to oestrigske piger hele vejen. Vi havde alle samme maal. Airlie beach og evt. en tur ud og sejle om oerne og se noget af Great Barrier reef. Efter en del vurderen og ombestemmen kom de hen til det hostel vi havde booket plads paa og koebt en tur paa to dage, med den beroemte sejlsportsbaad Siska. Vi havde lige en dag i Airlie beach som gik med toemmermaend, efter at rende i byen om mandagen da vi ankom, sammen med de to oestrigske piger. Og et smut ned i lagooenen der er en svoemmemulighed i stedet foe havet. Og fik skrottet at tage til Cairns. Ingen af os kunne overskue at skulle til Cairns for at koere sammevej tilbage ogsaa til Alice Springs. Der er soerme langt nok i forvejen. Det lettede os alle, at det nu blev til at overskue med mindre bustid og tid til at naa at komme op til Darwin til den 3. dec.
Sejlturen var super. Det var 2 gode dage paa havet med masser af sol og meget solcreme der reddede os alle fra at blive det mindste roede. Vi havde et frisk crew paa tre, Katrine og Lone hjalp med at hejse forsejlet, en overflod af tyskere, men det er jo at forvente da de alle aabenbart er emigreret ud af Tyskland og til Australien. Foerste dag blev vi sat af paa en lille oe hvor vi kunne bade med med vores flotte vaadedragter, for at beskytte os mod braendmaend. Der var saa mange rokker at man naesten kunne traede paa dem. Det var ellers luksus i forhold til Frasers beskidte gryder. Her blev god mad lavet til os og vi kunnenyde aftenen med koelig gune (deres papvin) og oplevede at plankton og gobler er selvlysende m natten. Det blev frabedt at vi hoppede i vandet, pga hajer og fordi en pige var druknet et par dage inden. Saa vi saa ingen hajer. Selv om vi nok mente at de to skaevoejer der sad og blokerede vores udsigt kunne have vaeret sjovere at tiltraekke hajer med end at hoere paa. Og saa snorklede vi, ud over at nyde solen paa daekket. Korallerne var ikke saa fantastisk storslaede som forventet, men det var vejret til gengaeld. Havde hoej solskin begge dage indtil vi ramte havn igen. Da fik vi ogsaa en ordenlig skylle.
Det var mere end vores Ostriger kunne klare. Men det var for tideligt at begynde at pive. For dagen var lang endnu. Da vi skulle med bussen samme aften 02.15 og derfoe ikke havde noget vaerelse, eller sted at snuppe en lur. Vi fik smuglet os ind paa magnums og tog et bad, fik en cheese burger og moedtes med holdet der havde vaeret paa tur til en gratis oel. Stedet lukkede kl 12. Hvilket var udemaerket. Saadan hede er aldrig oplevet under et halvtag foer. Vi fik vores rygsaekke og bevaegede os ned til busstoppestdedet, hvor de fleste af os fik en skraber inden bussen kom. og saa satte vi os til rette for de naeste 32 timer der skulle fordrives i bussen.
Det var paa denne tur vi saa vore foerste aboriginer i levende live. O g det kan berettes at de godt nok er et grimt folkefaerd. Det ka de ikke selv goere for, men de kan goere for at de lugter. Der var en familie der dunstede hele bussen...
Vi havde et stop ude mid i absolut ingenting, hvilket der var meget af paa vejen til Alice Springs. Her havde de en telefonboks og 40 grader kl 5 om eftermiddagen og intet andet. Vi fik lige ringet til The rock tour og givet vores konto oplysninger og helt styr paa at de ikke havde styr paa noget, men fik det ordnet saa vi havde en tur og overnatning alle dage vi skulle vaere i Alice. Det var bare nice, lige til vi stod af bussen i Alice sammen med to Danske piger og vi ikke blev hentet som lovet. Saa vi gik. i Formiddagsheden den lange varme vej ken til Tobbys. Saa kunne vi ui stedet glaede os over den gratis opgradering vi havde faaet. Da taskerne var blevet smidt gik vi hen i byen efter noget foede.. Og paa vejen hjem med vores "laante" indkoebsvogn kom der gang i gaden med et lille trafikuheld, amulancer og politi. Senere sad vi 5 danske piger uden for og snakkede da en jeep bakkede ind, foerste og anden gang. saa maatte det jo kommenteres. Desvaerre var det danske gutter i bilen, sammen med en tysker. de tilgav os heldigvis og det blev til vaeldig aften i byen. foerst lukkede vi hotellets bar, saa den lokale Bojangels, og saa endte vi paa casinoet, midt ude i oerkenen. Som saa smed os ud... Katrine og Iben var blevet bedt om at forlade stedet da de aabenbart var for fulde. De kan tydeligvis ikke muller danseglade skandinavere. Saa passede det ogsaa med at vi kunne tage solopgangen fra hotellet og faa ringet hjem der om morgenen.
Mandag den 24. nov skulle det saa vaere, vi skulle paa tur ud i outbacken, og det kom vi. Det regnede med byf=ger hele foerste dag, da vi koerte de 6 timer til en canyon. En kaempe groeft om man vil. Fik gaaet lidt paa den. Svedt en del. Men kunne koele ned i en lille soe der var halvvejs, i den saakaldte Edenshave. Den stod ikke visse standarter vi har set, f.eks. i Vietnam, men det var herligt med en koelende dukkert. Ogsaa, lige da vi stodo g beundrede en flere hundrede aar gammel plante der stammer tilbage fra Kridttiden, kom der regn. Midt ude i oerkenen kom der regn. En sjaeldenhed kunne guide Dan, the Man, fortaelle. "Muligvis" taenkte vi , men knap saa idyllisk da vi senere samme aften saa hvad substitutten for det mudredested vi skulle have vaeret. Et utaet halvtag, med en poel under. Vi kunne selv lave et tag fra bil til tag, det endte Iben og Lone sa amed at kunne tage aeren for skete ordenligt, og Katrine skabte ild me det vaade trae vi havde samlet os. Det endte hverken vaerre eller bedre end at vi fik en sen aftensmad med en vaeldig stjernehimmel og lyn hele vejen rundt i horisonten. Og kunne krybe godt brugte ned i vores swags og kigge ud paa en 5 milioner imponerende stjerner.
Dagf to startede kun halv tideligt. Med oprydning og morgenmad til solopgangen. Var maendene klar til at skulle skifte det punkterede daek foer vi koerte hen til Kata Tjuta. En kaempe stor sten ligesom Uluru, bare delt i flere stykker. 36 for at vaere praecis. Den gik vi saa tur rundt om. Det var ogsaa vel varmt. Men vi kom alligevel foerst tilbage fra den 7,4 km lange tur, naesten lige efter folkene der kun tog mellemturen. Spiste frokost ved det Aboriginale cultur center og havde tid til at besoege centeret. Hvor der ikke arbejdede andre abo'er end dem der malede deres malerier... Vi blev tilgengaeld klogere, og endnu klogere da vi blev guidet rundt henne ved Stenen. The Ayers Rock stod vi lige ved og kigge de paa malerier, men Dan fortalte om Drommetiden, og deres skabelsesberetninger, kultur og geologi omkring stenen. Sidste punkt den dag var solnedgangen over stenen. Hvor vi kom foerst. Fik vokmad sammen med at stenen skiftede farve og Lone fik et udbrud af had til en idiotisk Amerikaner der valgte at stille sin brede bagdel ind foran hele holdet og kun lade en halv sten vaerre synlig.. Vi koerte i moerket tilbage til lejr med toiletter og bad, kunne skrabe solcreme og skidt af og hoppe i poserne med stjernehimmelen som tag. Og der sov vi saa hele natten med stjerneskud og myg lige over hovederne. Det var helt vildt godt. Det blev en tidligere vaeknig den sidste dag. For vi skulle op og se solopgangen. og da Dan havde en plet han ikke var blevet laaet i at naa endnu fik alle en gejst til at skulle raese derhen. Det lykkedes ogsa Dan denne gang. Og igen spiste vi morgenmad med solopgangen over Uluru. Da solen var kommet op blev det tid til at gaa tundt om stenen. De havde lukket den pga vind, men det var et fedt for os. Vi ville alligevel ikke have vaeret deroppe. Af mange gode aarsager. Et var at der er hoejt og stejt derop... Det er moeg farligt. Der 45 der er doede paa stenen, af at falde ned elle andet og saa er de der naaede ind i ambulancen ikke talt med... Plus det er vigtigere for de indfoedte at vi ikke gaar paa den end det er for os at komme derop. Vi tog i stedet halvanden time om at runde den. Og kom endnu en gang som de foerste tilbage. Til Caketime. For Braketime er jo caketime... ogsaa var det allerede tid til at saette kursen mod Alice igen, kun lige med et stop ved en Camelfarm. Det var da meget skaeg, at faa den lille tur hvor dyret loeb lidt af vejen, men ogsaa fint nok at det ikke var mere end 5 dollars. Turen sluttede med at alle moedtes paa toddys og spiste og startede med at drikke og hyggede sig all night long.
Det var saa tre parate piger der forlod Alice Springs og de farligt udseende Abo'er torsdag den 27. nov. Efter en rolig dag paa maccen, ved poolen og computeren. Og tog den absolut sidste tur med graahundbussen op mod Darwin. En lille smuttur paa 22 timer. Hvor omgivelserne skiftede fra pletvis trae, til frodig jungle lignende skove. Og nu er i Darwin som er alletiders turistby. Mega lille, men med alle vigtige faciliteter lige rundt om hjoernet. Vi havde hoert fra Tysken paa the rock tour om et gost sted og havde ogsaa booket det. Tog igen en krigs tid om at blive chekket ind. (Det er noget de kan her i landet. Effektivitet er ikke saa hoej prioteret) Hvorefter vi gik en tur rundt i byen. Saa solnedgangen, med et lille smil paa laeben over de mange gokker der nu stod og skaendtes om pladsen ved Ayers Rock. Brokkede lidt over den ulidelige varme, og julemusikken gadeorkesteret havde gang i. holdt en fin lille picnik paa gulvet i vores vaerelse, inden vi kom i bad og fik lagt os i vores koejer.
Da der nu ikke er saa laenge til vi kommer hjem kommer der ikke flere skrivelser fra os.
Vi haaber i har nydt at laese med paa bloggen, ellers stikker i bare en loegn og ser glade ud, saa det ikke har vaeret spildte timer foran skarmen.
Vi glaeder os til at se alle om 3 meget smaa uger, i det yndige lille kolde land lang mod nord.
De tre prinsesser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar