Godt saa er vi vel tilbage. Undskyld afbrydelsen, men de er lidt sjove paa et par punkter her i landet. Og det er ikke kun ideen om at lukke computerrummet halv ni om aftenen der giver det rygte, deres drikkevaner for den sags skyld. De vil meget gerne saelge alkohol, men du skal i en specielle butikker efter stadset, barerne skal tjene point gennem aarene for at saelge staerkere drikkelse, ogsaa maa man ikke blive fuld af de drinks de saelger. Saa bliver man smidt ud... Selv om man er glade, danseivrige, og saa velopdragene at ryge udenfor og tisse paa toiltterne. Men saadan er kulturere saa forskellige. Vi fik bare endnu et bevis paa at Dk er verdensbedste land:)
Naa tilbage til hvor vi slap.
Fraser Island. Vi overlevede oerkenvandringen ved at naa frem til den store vandpyt kaldet soe. Der var vi hele eftermiddagen, og overlevede ogsaa det, takket vaerre solcreme som ofte blev smurt paa i rigelige maenger!
Derefter skulle vi paa en maade krejle at faa stillet vore camp op, 2 km fra det eneste sted paa oeen der var en gril, saa vi kunne faa noget barberque. Det endte nu meget godt, og hele banden gik tilbage med havvind i skoerterne og maaneskinnet til at skygge paa os. Da folket saa var hoppet i soveposerne var det kun vores scotte der var vaagen, men kedede sig aabenbart, da han fik vaekket alle ved i en god time at staa og skoenraabe "Hey Jude" og noget andet tralala. Mindre populaer herre da det blev kl 5 morgen og vi skulle op for at naa tidevandet, ind til den paeneste soe paa Fraser. Der var vi saa lige noedt til at laane en kvindelig chauffoer fra pigebilen. Og siden vi er tre habile kvindelige koeere, vil vi jo helst ikke sige at kvinder bag rattet burde forbydes, men hende her! Heldigvis ankom vi helskinnede og med hele koblingen, et af hverdagens smaa mirakler. det var en lang dag ved den soe, meget paen, men uden skygge. Tilgengaeld var det stedet hvor oeens eneste opvaskeve vandhane var, saa vi kunne vaske vores goejl op fra 2 dage. ikke skide effektivt. Det var en fryd af komme af oeen og vaek fra de forbistrede sandfluer. Mage til skadeinsekt. De bider gennen toej! Faa vasket toej og rystet sandet ud af ALT. Plus en lille studsning. Den svenske pige, Maddie, viste sig nemlig at vaere frisoer, som savnede sit arbejde saa det drog vi lige fordel af.
Saa blev det soendag den 16. nov, og vi skulle med graahund bussen halv 4 om eftermiddagen til Airlie Beach. Paa denne fuldt bookede bustur moedte vi gym-dansk-laerer Per Lunds faetter fra Australien. En magtgal buschauffoer med en ordenlig phsykose. Sikke en klaphat. Ubehoevlet, sur og ildelugtende. Og ikke nok med det. Han satte Wild Hogs paa for 4. gang, den maaned.
Vi kom til at foelges med to oestrigske piger hele vejen. Vi havde alle samme maal. Airlie beach og evt. en tur ud og sejle om oerne og se noget af Great Barrier reef. Efter en del vurderen og ombestemmen kom de hen til det hostel vi havde booket plads paa og koebt en tur paa to dage, med den beroemte sejlsportsbaad Siska. Vi havde lige en dag i Airlie beach som gik med toemmermaend, efter at rende i byen om mandagen da vi ankom, sammen med de to oestrigske piger. Og et smut ned i lagooenen der er en svoemmemulighed i stedet foe havet. Og fik skrottet at tage til Cairns. Ingen af os kunne overskue at skulle til Cairns for at koere sammevej tilbage ogsaa til Alice Springs. Der er soerme langt nok i forvejen. Det lettede os alle, at det nu blev til at overskue med mindre bustid og tid til at naa at komme op til Darwin til den 3. dec.
Sejlturen var super. Det var 2 gode dage paa havet med masser af sol og meget solcreme der reddede os alle fra at blive det mindste roede. Vi havde et frisk crew paa tre, Katrine og Lone hjalp med at hejse forsejlet, en overflod af tyskere, men det er jo at forvente da de alle aabenbart er emigreret ud af Tyskland og til Australien. Foerste dag blev vi sat af paa en lille oe hvor vi kunne bade med med vores flotte vaadedragter, for at beskytte os mod braendmaend. Der var saa mange rokker at man naesten kunne traede paa dem. Det var ellers luksus i forhold til Frasers beskidte gryder. Her blev god mad lavet til os og vi kunnenyde aftenen med koelig gune (deres papvin) og oplevede at plankton og gobler er selvlysende m natten. Det blev frabedt at vi hoppede i vandet, pga hajer og fordi en pige var druknet et par dage inden. Saa vi saa ingen hajer. Selv om vi nok mente at de to skaevoejer der sad og blokerede vores udsigt kunne have vaeret sjovere at tiltraekke hajer med end at hoere paa. Og saa snorklede vi, ud over at nyde solen paa daekket. Korallerne var ikke saa fantastisk storslaede som forventet, men det var vejret til gengaeld. Havde hoej solskin begge dage indtil vi ramte havn igen. Da fik vi ogsaa en ordenlig skylle.
Det var mere end vores Ostriger kunne klare. Men det var for tideligt at begynde at pive. For dagen var lang endnu. Da vi skulle med bussen samme aften 02.15 og derfoe ikke havde noget vaerelse, eller sted at snuppe en lur. Vi fik smuglet os ind paa magnums og tog et bad, fik en cheese burger og moedtes med holdet der havde vaeret paa tur til en gratis oel. Stedet lukkede kl 12. Hvilket var udemaerket. Saadan hede er aldrig oplevet under et halvtag foer. Vi fik vores rygsaekke og bevaegede os ned til busstoppestdedet, hvor de fleste af os fik en skraber inden bussen kom. og saa satte vi os til rette for de naeste 32 timer der skulle fordrives i bussen.
Det var paa denne tur vi saa vore foerste aboriginer i levende live. O g det kan berettes at de godt nok er et grimt folkefaerd. Det ka de ikke selv goere for, men de kan goere for at de lugter. Der var en familie der dunstede hele bussen...
Vi havde et stop ude mid i absolut ingenting, hvilket der var meget af paa vejen til Alice Springs. Her havde de en telefonboks og 40 grader kl 5 om eftermiddagen og intet andet. Vi fik lige ringet til The rock tour og givet vores konto oplysninger og helt styr paa at de ikke havde styr paa noget, men fik det ordnet saa vi havde en tur og overnatning alle dage vi skulle vaere i Alice. Det var bare nice, lige til vi stod af bussen i Alice sammen med to Danske piger og vi ikke blev hentet som lovet. Saa vi gik. i Formiddagsheden den lange varme vej ken til Tobbys. Saa kunne vi ui stedet glaede os over den gratis opgradering vi havde faaet. Da taskerne var blevet smidt gik vi hen i byen efter noget foede.. Og paa vejen hjem med vores "laante" indkoebsvogn kom der gang i gaden med et lille trafikuheld, amulancer og politi. Senere sad vi 5 danske piger uden for og snakkede da en jeep bakkede ind, foerste og anden gang. saa maatte det jo kommenteres. Desvaerre var det danske gutter i bilen, sammen med en tysker. de tilgav os heldigvis og det blev til vaeldig aften i byen. foerst lukkede vi hotellets bar, saa den lokale Bojangels, og saa endte vi paa casinoet, midt ude i oerkenen. Som saa smed os ud... Katrine og Iben var blevet bedt om at forlade stedet da de aabenbart var for fulde. De kan tydeligvis ikke muller danseglade skandinavere. Saa passede det ogsaa med at vi kunne tage solopgangen fra hotellet og faa ringet hjem der om morgenen.
Mandag den 24. nov skulle det saa vaere, vi skulle paa tur ud i outbacken, og det kom vi. Det regnede med byf=ger hele foerste dag, da vi koerte de 6 timer til en canyon. En kaempe groeft om man vil. Fik gaaet lidt paa den. Svedt en del. Men kunne koele ned i en lille soe der var halvvejs, i den saakaldte Edenshave. Den stod ikke visse standarter vi har set, f.eks. i Vietnam, men det var herligt med en koelende dukkert. Ogsaa, lige da vi stodo g beundrede en flere hundrede aar gammel plante der stammer tilbage fra Kridttiden, kom der regn. Midt ude i oerkenen kom der regn. En sjaeldenhed kunne guide Dan, the Man, fortaelle. "Muligvis" taenkte vi , men knap saa idyllisk da vi senere samme aften saa hvad substitutten for det mudredested vi skulle have vaeret. Et utaet halvtag, med en poel under. Vi kunne selv lave et tag fra bil til tag, det endte Iben og Lone sa amed at kunne tage aeren for skete ordenligt, og Katrine skabte ild me det vaade trae vi havde samlet os. Det endte hverken vaerre eller bedre end at vi fik en sen aftensmad med en vaeldig stjernehimmel og lyn hele vejen rundt i horisonten. Og kunne krybe godt brugte ned i vores swags og kigge ud paa en 5 milioner imponerende stjerner.
Dagf to startede kun halv tideligt. Med oprydning og morgenmad til solopgangen. Var maendene klar til at skulle skifte det punkterede daek foer vi koerte hen til Kata Tjuta. En kaempe stor sten ligesom Uluru, bare delt i flere stykker. 36 for at vaere praecis. Den gik vi saa tur rundt om. Det var ogsaa vel varmt. Men vi kom alligevel foerst tilbage fra den 7,4 km lange tur, naesten lige efter folkene der kun tog mellemturen. Spiste frokost ved det Aboriginale cultur center og havde tid til at besoege centeret. Hvor der ikke arbejdede andre abo'er end dem der malede deres malerier... Vi blev tilgengaeld klogere, og endnu klogere da vi blev guidet rundt henne ved Stenen. The Ayers Rock stod vi lige ved og kigge de paa malerier, men Dan fortalte om Drommetiden, og deres skabelsesberetninger, kultur og geologi omkring stenen. Sidste punkt den dag var solnedgangen over stenen. Hvor vi kom foerst. Fik vokmad sammen med at stenen skiftede farve og Lone fik et udbrud af had til en idiotisk Amerikaner der valgte at stille sin brede bagdel ind foran hele holdet og kun lade en halv sten vaerre synlig.. Vi koerte i moerket tilbage til lejr med toiletter og bad, kunne skrabe solcreme og skidt af og hoppe i poserne med stjernehimmelen som tag. Og der sov vi saa hele natten med stjerneskud og myg lige over hovederne. Det var helt vildt godt. Det blev en tidligere vaeknig den sidste dag. For vi skulle op og se solopgangen. og da Dan havde en plet han ikke var blevet laaet i at naa endnu fik alle en gejst til at skulle raese derhen. Det lykkedes ogsa Dan denne gang. Og igen spiste vi morgenmad med solopgangen over Uluru. Da solen var kommet op blev det tid til at gaa tundt om stenen. De havde lukket den pga vind, men det var et fedt for os. Vi ville alligevel ikke have vaeret deroppe. Af mange gode aarsager. Et var at der er hoejt og stejt derop... Det er moeg farligt. Der 45 der er doede paa stenen, af at falde ned elle andet og saa er de der naaede ind i ambulancen ikke talt med... Plus det er vigtigere for de indfoedte at vi ikke gaar paa den end det er for os at komme derop. Vi tog i stedet halvanden time om at runde den. Og kom endnu en gang som de foerste tilbage. Til Caketime. For Braketime er jo caketime... ogsaa var det allerede tid til at saette kursen mod Alice igen, kun lige med et stop ved en Camelfarm. Det var da meget skaeg, at faa den lille tur hvor dyret loeb lidt af vejen, men ogsaa fint nok at det ikke var mere end 5 dollars. Turen sluttede med at alle moedtes paa toddys og spiste og startede med at drikke og hyggede sig all night long.
Det var saa tre parate piger der forlod Alice Springs og de farligt udseende Abo'er torsdag den 27. nov. Efter en rolig dag paa maccen, ved poolen og computeren. Og tog den absolut sidste tur med graahundbussen op mod Darwin. En lille smuttur paa 22 timer. Hvor omgivelserne skiftede fra pletvis trae, til frodig jungle lignende skove. Og nu er i Darwin som er alletiders turistby. Mega lille, men med alle vigtige faciliteter lige rundt om hjoernet. Vi havde hoert fra Tysken paa the rock tour om et gost sted og havde ogsaa booket det. Tog igen en krigs tid om at blive chekket ind. (Det er noget de kan her i landet. Effektivitet er ikke saa hoej prioteret) Hvorefter vi gik en tur rundt i byen. Saa solnedgangen, med et lille smil paa laeben over de mange gokker der nu stod og skaendtes om pladsen ved Ayers Rock. Brokkede lidt over den ulidelige varme, og julemusikken gadeorkesteret havde gang i. holdt en fin lille picnik paa gulvet i vores vaerelse, inden vi kom i bad og fik lagt os i vores koejer.
Da der nu ikke er saa laenge til vi kommer hjem kommer der ikke flere skrivelser fra os.
Vi haaber i har nydt at laese med paa bloggen, ellers stikker i bare en loegn og ser glade ud, saa det ikke har vaeret spildte timer foran skarmen.
Vi glaeder os til at se alle om 3 meget smaa uger, i det yndige lille kolde land lang mod nord.
De tre prinsesser.
onsdag den 26. november 2008
søndag den 23. november 2008
Hele vejen op ad oestkysten og ind til midten. DEL 1
Jah jah jah, saa skriver vi igen. Og det er ved at lakke mod enden, men det sker der ikke mindre af, af den grund. Det blev ikke hos Heathers far vi fik proevet kaenguru. Der fik vi en ordenlig omgang australsk oeregas, som de goer bedst, og spareribs. Samt provet en kulturkolision med madtradidtione. MEGA FEJL.... Her spiser man ikke salaten naar den staar paa bordet, man venter selvfoelgelig til hovedretten... :)
Ej, det var en herlig tid hos familien Mitchel og vi mindes glade den hjemmelige hygge. Hajer i forhaver, privat koeleskab, og Tommys velgrillede kaenguru. Men alt godt har jo en ende og vi maatte videre. Vi kom lige sent nok til at naa det rigtige tog ud af Wollongong. Faktisk kom vi til perronen samtidig med toget, kunne ikke finde knappen til den rigtige billet og maatte sta model til at toget koerte vidre uden os... Stilhed.
Vi kunne heldigvis komme med et en halvtime senere, det betoed saa at vi ville ankomme inde paa Central samme tid som bussen skulle forlade den. Det blev 2 timer med spaendte maver i toget. for at komme de snollede 60 km. Sporg os ikke hvordan det skal kunne tage 2 timer, men det gjorde det. Lone fik tjansen, at spurte ud af toget og ned til bussen for at stoppe den paa dens vej ud af terminalen. Bussen var der stadig da hun kom, og den koerte ingen steder foer en halv time for sent alligevel, saa al stressen havde vaeret til ingen nytte. Igen sad vi med heldet i uheldet... Vi kom endelig over Harbour brigde den aften, med bussen, saa igen fik vi ordnet alle de seightseeings vi havde sat os for. Bussen var et gammeltskur hvilket er en god ting da det betyder der er benplads. Og vi var blevet saa habile buskoeere at vi kun vagnede en 4 gange i loebet af natten.
Vi kom til Bayron Bay hvor solen og varmen endelig havde hoert vi skulle komme. Havde booket et sted og haabede inderligt det kun blilve bedre en Sydney. Og det var det. det var et herligt sted. og fyldt med danskere. De danskere vi ikke har moed foer paa turen fik saa i overflod nu. Bayron bay er et dansker og svensker paradis. Vi har genopdaget vandmelon. Det er noget de Aussier forstaar at lave. "Aussie made, for aussies" Hvilket det er det hele her.
Det blev 4 gode dage i badebyen. Vi var til noget strand fodbold med de danske gutter vi moedte, og Team Denmark vandt! over de to andre danske hold og det blandede... Det udloeste en drikke gevinst, plus vi pigers drikkepris for bedste heppen paa stranden. Det var et bade- og gaa i byen sted. En lille udgave af Bulle (Bulgarien, Sunny beach) om man vil.
Da det saa begyndte at regne i Bayron tog vi vidre, sagde farvel til Lolaenderne Maiken og bror Simon og drog vidre med Graahunden mod brisbane.
Brisbane... Ja. der er ikke saa meget at sige. en anden gang booker vi lige et sted at sove inden vi kommer for ellers er det umuligt at faa noget. Og da vi ikke havede lyst til at se mere storby, bookede vi bussen til allerede neaeste dag, og tog Brisbane oplevelsen i stiv arm og sad ved banegaarden hele natten. Ikke inde i den, for den lukkede nemlig mellem 12 og 4. Havde brugt saa meget tid som muligt flakkende omkring i byen, Gik i biffen og lidt i butikker, foer vi som hjemloesse sad paa baenkene og grinede en del af at Katrine gav penge til en hjemloes, maar vi nu selv var i samme baad. Kom tilbage til stationen og blev hele tiden gennet ud fra det, indtil en soed security dame sagde vi kunne sidde oppe, og uden for syensfelt, og hvis ham den gustne person kom tilbage kunnevi bare banke paa og de skulle nok komme. Der var nu ingen drama den nat. Vi var gode til at vaere vagne paa skift, og langt om laenge var klokken 4 og vi kunne komme ind og vente de sidste 3 timer. Uden at have haft andre oppe ved os. og vi koerte til Rainbow beach. Hvorfra vi skulle ud paa verdenstoerste sandoe. Selve Rainbow beach er ude i ingenting og der er ingenting, andet en jeepudlejninger og et par hostels der laver ture til Fraser Island. Stranden er ikke noget man kan skive hjem om, men der var nu smukt at gaa en tur, og god vind til en drage. Vi skulle afsted onsdag den 12/11 paa en tre dages tur. I en jeep med 8 andre friske mennesker, deriblandt Svenske Maddie, en soed lille frisoer. Turen var god, men ikke saa fantastisk som vi havde forventet. Vi fik pakket bilen med vores abnorme maengder loeg, tomater og broed. Hoert paa en gut der blev ved at sige "allright" paa vaerkstedet i 30 min foer vi kunne fik skuet musikken op og droenede afsted. Vi mistede kun det ene sidespejl paa vejen over til fraser saa det startede godt.
Der var meget koeren den foerste dag, paa stranden. Fik set en aa, der meget klar og kold. Et meget rusten skibsvrag, sandsten og en klippeformat der hedder Indian head, men ikke ligner noget. og saa slog vi lejer paa stranden. Hvor der skulle laves noget mad til 11 mennesker. det var pasta og koedsovs. Vand var der masser af. 2 km vaek fra vores sted, og da tide vandet gjorde man ikke kunne koere var det til gaaben. skidt nok var der kun en halvandenlilters flaske og en spand. Men der var lige nok vand til spagettigen som blev kogt i den beskidte gryde, over det ene blus vi nu havde da det andet hele tiden eksploderede (moderat selvfoelgelig). Og der var for meget koed til at kunne vaere i en pot. Men paa mirakuloes vis og uden hjaelp fra Tysker Simon fik vi lavet en ok omgang spagetti og koedsovs til alle. Da var det for laengst blevet moerkt og en kaenpe fuldmaane lyste det hele op. Ganske smukt og meget praktisk naar man to og to skulle ug og tisse. To for at holde dingovagt, ellers var der risiko for at de ville snige sig ind og bide os i nummeren, eller vaerre... Tage dem der var under 14 aar og spise dem. Man skulle lige passe paa selvom de saa soede ud. Og det gjorde vi saa. De kom luskende da folket havde slaaet os ned for at drikke the gune (vin), men med klad og hujen loed de hurtigt vaek igen.
Solen staar op kl 5 og er paa sekundet meget varmt, hvilket ikke er saa rart i et telt. Plus meget lyst. Saa alle var tidligt oppe, ogsaa selvom vi foerst kunne koere kl 11, pga tidevandet. Da vi endelig kom afsted var det for at komme ud paa en oerkenvandring der var Sahara vaerdig. Skulle ned til en soe inde paa oen og det via en gaatur. over sand, sand og sand. I middagsheden, uden vand, eller sko... Ungdommen nu til dags! Men ingen kolapsede og foedderne kunne paa mirakuloes vis ogsaa gaes paa dagen efter. Der var en bred skuffelse da vi endelig naede toppen og kun oejnede mere sand, men tilgengaeld var det saa meget mere fantastisk endelig at kunne hoppe i det koelige groenne ferskvand. Der hverken er belemret med hajer eller farlige gobler der slaar mennesker ihjel, hvilket havet er og derfor gor det umuligt for os at kaste os ud i de indbydende boelger.
Naa. nu lukker de stedet, saa jeg bliver smidt ud. I morgen tager vi paa en 3 dages tur ind og ser. tada da daam.... Uluru. Stjerner og andre ting. Skriver fortsaettelsen og det sidste oplevede naar vi kommer til Darwin, hvilket bliver en gang fredag.
Indtil da, hold jer muntre :)
Ej, det var en herlig tid hos familien Mitchel og vi mindes glade den hjemmelige hygge. Hajer i forhaver, privat koeleskab, og Tommys velgrillede kaenguru. Men alt godt har jo en ende og vi maatte videre. Vi kom lige sent nok til at naa det rigtige tog ud af Wollongong. Faktisk kom vi til perronen samtidig med toget, kunne ikke finde knappen til den rigtige billet og maatte sta model til at toget koerte vidre uden os... Stilhed.
Vi kunne heldigvis komme med et en halvtime senere, det betoed saa at vi ville ankomme inde paa Central samme tid som bussen skulle forlade den. Det blev 2 timer med spaendte maver i toget. for at komme de snollede 60 km. Sporg os ikke hvordan det skal kunne tage 2 timer, men det gjorde det. Lone fik tjansen, at spurte ud af toget og ned til bussen for at stoppe den paa dens vej ud af terminalen. Bussen var der stadig da hun kom, og den koerte ingen steder foer en halv time for sent alligevel, saa al stressen havde vaeret til ingen nytte. Igen sad vi med heldet i uheldet... Vi kom endelig over Harbour brigde den aften, med bussen, saa igen fik vi ordnet alle de seightseeings vi havde sat os for. Bussen var et gammeltskur hvilket er en god ting da det betyder der er benplads. Og vi var blevet saa habile buskoeere at vi kun vagnede en 4 gange i loebet af natten.
Vi kom til Bayron Bay hvor solen og varmen endelig havde hoert vi skulle komme. Havde booket et sted og haabede inderligt det kun blilve bedre en Sydney. Og det var det. det var et herligt sted. og fyldt med danskere. De danskere vi ikke har moed foer paa turen fik saa i overflod nu. Bayron bay er et dansker og svensker paradis. Vi har genopdaget vandmelon. Det er noget de Aussier forstaar at lave. "Aussie made, for aussies" Hvilket det er det hele her.
Det blev 4 gode dage i badebyen. Vi var til noget strand fodbold med de danske gutter vi moedte, og Team Denmark vandt! over de to andre danske hold og det blandede... Det udloeste en drikke gevinst, plus vi pigers drikkepris for bedste heppen paa stranden. Det var et bade- og gaa i byen sted. En lille udgave af Bulle (Bulgarien, Sunny beach) om man vil.
Da det saa begyndte at regne i Bayron tog vi vidre, sagde farvel til Lolaenderne Maiken og bror Simon og drog vidre med Graahunden mod brisbane.
Brisbane... Ja. der er ikke saa meget at sige. en anden gang booker vi lige et sted at sove inden vi kommer for ellers er det umuligt at faa noget. Og da vi ikke havede lyst til at se mere storby, bookede vi bussen til allerede neaeste dag, og tog Brisbane oplevelsen i stiv arm og sad ved banegaarden hele natten. Ikke inde i den, for den lukkede nemlig mellem 12 og 4. Havde brugt saa meget tid som muligt flakkende omkring i byen, Gik i biffen og lidt i butikker, foer vi som hjemloesse sad paa baenkene og grinede en del af at Katrine gav penge til en hjemloes, maar vi nu selv var i samme baad. Kom tilbage til stationen og blev hele tiden gennet ud fra det, indtil en soed security dame sagde vi kunne sidde oppe, og uden for syensfelt, og hvis ham den gustne person kom tilbage kunnevi bare banke paa og de skulle nok komme. Der var nu ingen drama den nat. Vi var gode til at vaere vagne paa skift, og langt om laenge var klokken 4 og vi kunne komme ind og vente de sidste 3 timer. Uden at have haft andre oppe ved os. og vi koerte til Rainbow beach. Hvorfra vi skulle ud paa verdenstoerste sandoe. Selve Rainbow beach er ude i ingenting og der er ingenting, andet en jeepudlejninger og et par hostels der laver ture til Fraser Island. Stranden er ikke noget man kan skive hjem om, men der var nu smukt at gaa en tur, og god vind til en drage. Vi skulle afsted onsdag den 12/11 paa en tre dages tur. I en jeep med 8 andre friske mennesker, deriblandt Svenske Maddie, en soed lille frisoer. Turen var god, men ikke saa fantastisk som vi havde forventet. Vi fik pakket bilen med vores abnorme maengder loeg, tomater og broed. Hoert paa en gut der blev ved at sige "allright" paa vaerkstedet i 30 min foer vi kunne fik skuet musikken op og droenede afsted. Vi mistede kun det ene sidespejl paa vejen over til fraser saa det startede godt.
Der var meget koeren den foerste dag, paa stranden. Fik set en aa, der meget klar og kold. Et meget rusten skibsvrag, sandsten og en klippeformat der hedder Indian head, men ikke ligner noget. og saa slog vi lejer paa stranden. Hvor der skulle laves noget mad til 11 mennesker. det var pasta og koedsovs. Vand var der masser af. 2 km vaek fra vores sted, og da tide vandet gjorde man ikke kunne koere var det til gaaben. skidt nok var der kun en halvandenlilters flaske og en spand. Men der var lige nok vand til spagettigen som blev kogt i den beskidte gryde, over det ene blus vi nu havde da det andet hele tiden eksploderede (moderat selvfoelgelig). Og der var for meget koed til at kunne vaere i en pot. Men paa mirakuloes vis og uden hjaelp fra Tysker Simon fik vi lavet en ok omgang spagetti og koedsovs til alle. Da var det for laengst blevet moerkt og en kaenpe fuldmaane lyste det hele op. Ganske smukt og meget praktisk naar man to og to skulle ug og tisse. To for at holde dingovagt, ellers var der risiko for at de ville snige sig ind og bide os i nummeren, eller vaerre... Tage dem der var under 14 aar og spise dem. Man skulle lige passe paa selvom de saa soede ud. Og det gjorde vi saa. De kom luskende da folket havde slaaet os ned for at drikke the gune (vin), men med klad og hujen loed de hurtigt vaek igen.
Solen staar op kl 5 og er paa sekundet meget varmt, hvilket ikke er saa rart i et telt. Plus meget lyst. Saa alle var tidligt oppe, ogsaa selvom vi foerst kunne koere kl 11, pga tidevandet. Da vi endelig kom afsted var det for at komme ud paa en oerkenvandring der var Sahara vaerdig. Skulle ned til en soe inde paa oen og det via en gaatur. over sand, sand og sand. I middagsheden, uden vand, eller sko... Ungdommen nu til dags! Men ingen kolapsede og foedderne kunne paa mirakuloes vis ogsaa gaes paa dagen efter. Der var en bred skuffelse da vi endelig naede toppen og kun oejnede mere sand, men tilgengaeld var det saa meget mere fantastisk endelig at kunne hoppe i det koelige groenne ferskvand. Der hverken er belemret med hajer eller farlige gobler der slaar mennesker ihjel, hvilket havet er og derfor gor det umuligt for os at kaste os ud i de indbydende boelger.
Naa. nu lukker de stedet, saa jeg bliver smidt ud. I morgen tager vi paa en 3 dages tur ind og ser. tada da daam.... Uluru. Stjerner og andre ting. Skriver fortsaettelsen og det sidste oplevede naar vi kommer til Darwin, hvilket bliver en gang fredag.
Indtil da, hold jer muntre :)
søndag den 2. november 2008
Melbourne, Canberra, Melbourne, Sydney, hjemlig hygge.
16 dage siden sidste skrifte! Og igen er der sket ting og sager.
Den 21. okt havde vi lige et tilbagefald til Vietnamstyle med ikke at have helt styr paa begivenhederne. Naesten panik inden vi skulle paa tur, ud og se pingvinparade. (som forresten var en rigtig god, kold og blaesende oplevelse) For vi fandt ud af at vores buspas skulle paabegyndes og ikke bare aktiveres den 22. Saa vi var noedt til at tage et sted hen, men det var vi langt fra klar til. Skulle moedes med et par Aalborggenske Piger, Scot, Scot og Scotty (Katrines storebrors buddies) og nogle andre gutter vi havde moedt i Vietnam. Saa vi tog en endagstur til Canberra, frem og tilbage paa et doegn, og alt var tilbage til normalt! Havde en super hyggelig dag med det Aalborgenske danske i Melburne zoo om dagen. Hvor vi erfarede at vi saadan set havde set alle de seje dyr i den aegte natur paa vores ture de foregaaende dage. Men det lavede ikke om paa at det var en hyggelig tur, og igen, ikke fik holdt en koala...
de store tasker blev laast inde og vi fandt frem til stedet bussen skulle koere. Det tog fra kl 21 til 7 morgen og vi kunne staa af i kolde blaesende Canberra. Hehe det er komisk at se tilbage paa nu, men det var et par morgentraette froekener der ikke lige kunne se hvad de skulle faa 12 timer i en meget flot og meget doed by til at gaa med. Alle byer her er saa store at de mange mennesker ikke fylder noget paa gaden. Men Efter mange frustrasioner over hvor kompliceret deres bybusser er, kom vi hen ti parlamantet som vi var inde og se. Det var en flot flot byning, inde i en slags bakke. Fik en hurtig rundvisning og frokost i deres kantine, efter at have vaeret blevet lidt vaek fra hinanden, og begyndte saa at lede efter en biograf. Vi kunne ikke finde paa mere vi havde hoved til at fortage os. Alt ligger med store afstande. Naa, vi fandt en bio og saa Women. Efter at have opdaget julepynten for alvor har taget sit indslag her. Tog bussen tilbage om aftenen og kom igen til Sydney kl 8den 23. Tog en lur indtil middag paa det samme hostel hvorpaa vi fik Julie fra Aalborg paa besoeg og klar til at se byens natteliv. Det endte i et blodbad.
:) Katrines hael som ellers lige havde faaet et fint saar og snart var et flot ar, blev attacked af en sko og reulterede i en mindre gulvvask paa maccen. Tog hjem i nogenlunde tid saa vi kunne komme afsted igen den 25 sammen med melbourne.genserne naeste dag, den 25. Som gik med at vi gik centrum rundt med Iben for at finde noget at tage paa. Vi kom til moedepunkt nr 2, mere end en time for sent. Det foerste sted var blevet andret, til en anden bar, saa der var lidt fortvivlese da det er mega boevl med at telefonen ikke virker, og at den var blevet glemt saa vi halvvejs maatte ti;lbage, at vi oven i koebet var kommet sent ud af doeren, Lones sko gik i stykker, Lone havde glemt sit Id, men heldigvis ligner hun en paa tredive, saa hun gik lige ind. Underligt nok var de der ikke mere... Det var vi ret traette af.. Der havde vi bevaeget os ud i fuld dagslys med hele krigsmalingen ogsaa fordi man kommer naesten halvanden time for sent:) Vi snoed os paa en sporvogn tilbage til hostelet og heldigvis gik det godt. Rang dem og fik arrangeret et nyt moedested. Vi fik aldrig set Scot Scot og Scotty, det passede simpelthen ikke ind. Saa kom vi til naeste moede punkt. Nr 3. Og gik helt op som aftalt. Og ventede og ventede. Indtil vi fandt ud af det ikke var upper level, men at der var for fyldt, saa det var no go... Flot! den rigtige bygning, men forkert etage. Saa det blet nyt sted igen. Lige overfor.
Jep. Vi kom ned ligeover for var der en nudelbiks. Jaja da vi endelig moedtes med dem kl 21.30 i stedet for 18 blev det ogsaa noget af en aften. Vi fik set lidt forskellige barer og et disko. Fik oedelagt Julies sko, Ibens hagte i nederdelen, og kameraet. Iben lavede lige en glidende tackling paa sine egne ben og resultatet blev et blodigt knae og skramlet fod, samt et kamera der nu hverken kan lukke eller aabne linsen. Heldigvis naaede vi at faa ca 3000 billeder af vildt fremmedes bagdele...
Naeste dag, soendag den 26. var en meget varm og lysende dag. Saa det foregik indenfor med maccen i rigelige maengder og film. I et lille ildelugtende rum. Det passede lige paa os. Klamme og bekidte.
Mandag splittede vi op. Iben tog paa kunstmuseum og vi tog endelig paa faengselsmuseum, i regn... Men uden kamera. Dels fordi Lones var faerdigt og dels vi ikke havde batterier til Ibens. Det blev foerst tirsdag morgen efter ankomsten til Sydney det kom op og koere.
Fandt uden besvaer et hostel med plads, og fandt saa ud af hvorfor, da vi kom derhen. I guder! Det var simpelthen saa ulaekkert. Og asier over alt! De roeg endda indenfor saa det blev endnu mere aekelt at vaere der. Men det skulle kun vaere for to naetter saa det kunne vi gost klare. Vi droppede dog helt at lave mad der. Efter et blik paa toilettet brugte vi ikke tid paa at finde koekkenet. I stedet har vi faaet et par laksesandwhicer i foodcourt i stedet. Vi skyndte os ud i den friske luft og brugte hele dagen vaek fra Central backpackers. Op til et omraade der hedder The Rocks, et hyggeligt kvarter, hvorfra vi saa OPERAHUSET. Fra den modsatte bred af hvor den ligger. Det var var godt nok maerkeligt. Saa staar man bare der og det er lige foran en. Lilla traeer og operahuset. Samt skoere fugle i parken, som folk bare gaar forbi... Vi saa Sydneys aeldste hus.. knap et par hundrede aar gammelt. Og gik tilbage. Det passede med at vi saa en film ogsaa i seng. Brugte i hvert fald 30 min paa at staa og debatere om hvilken film vi skulle se, og kom saa frem til at dvd maskinen var blevet stjaelet saa det blev topmodel vi sov til i stedet.
Vores priotering i Sydney var Operahuset og broen. Vi kom bare aldig op paa den bro. det var simpelthen for dyrt Men vi saa Operahuset. og det var bare nice! Naeste gang vi skal ud og rejse saa skal det vaere med studiekort, for det kan altsaa sprake noget roev med rabatter. Ikke at vi kleger, for indtilvidere har den NZ og Australske befolkning vaeret fantastiske til at give os studierabatterne alligevel. At vi vi for det foerste var fra Dk og studerede sprog fortjente en rabat i operahuset, mente damen. Det var bare fint, isaer deres toiletter. Vi har gaaet det meste af Sydney rundt, samt proevet at regne deres bus- og togkoereplaner ud, og droppet det igen. Har bare spurgt os frem. saa har set Sydney samt par forstaeder til fods. Og vaeret i teateret, Ville ellers have set en ballet eller en opera, nu vi var ved det famoese hus, men taenk sig. Det er lige imellem saesonerne, saa det blev Billy Eliot i stedet for, som var en vildt god forstilling. Hold kaeft et multitalent af en unge de har faaet fanget der. Han baade synger, stepper, danser ballet og flyver.
Saa Kom dagen hvor vi endllig skulle hjem til Heather og Tommy, troede vi. der kom noget i vejen saa skulle blive endnu en nat paa raedselshostelet. Det var noget af en trykkende besked, men det gik hverken vaerre eller bedre end at vi tog endnu en dag gaaende i Sydney og tog med til den Halloweenfest vi var blevet inviteret til at Tommy og Heather om aftenen fredag den 31 okt. der kom vi ogsaa for sent ud af doeren.... Vi kom frem til foelgende udklaedninger. Katrinepigen: sommerfugl. Ibelil: en lille julegodte og Lone: turist. Ikke just det mest halloween agtige med saa var vi da ikke helt udenfor.
Efter et dejavu af en privat fest fra 8. klasse. Med medbragt drikkelse i rygsaekken og overnatning, koerte vi med Heather ind til Sydney efter vores tasker og saa til the "Gong". Det var en halv lang tur med meget traette oejne, men med et drive trough paa maccen gik det hele. Vi havde en hel eftermiddag paa sofaen i Heathers hus, alene hjemme med alle de film vi kunne muller. Naeste morgen - formiddag spiste vi morgenmad og blev koert ind til Wollongong. En soed lille/stor by med sygt mange cyklister, en ok strand, et center og en aldi. Koerte rundt i det smukke omraade med Heather som viste os Uni, deres nue hus, og omegnen foer vi kom hjem og tog endnu en aften i hyggens tegn. Selvfoelgelig var lige henne ved naboen og kigge, for de havde en haj i deres forhave! og ikke en enmeters haj. Det var en Haj haj! men saadan er der bare nogle australiere der er. Ligesom der findes vegemight her (som Iben har taget imod med aabne arme) og papagoejer hist og pist saa har nogle lige en haj liggende.
Og saa.... I dag, kom der en pakke til os! Uhhi! med blade, godter og hjemme rugbroedsbag. En Kaempe tak til Tante Kamma for det.
Solen skinner, verden dufter og fuglene synger og nu er planen at proeve at komme videre fra denne hjemmelige hygge og saette kursen mod Bairon bay i morgen. Efter vi har vaeret hos Heathers far, maaske til noget gril. Skal altsaa proeve kaenguru inden vi forlader landet.
Den 21. okt havde vi lige et tilbagefald til Vietnamstyle med ikke at have helt styr paa begivenhederne. Naesten panik inden vi skulle paa tur, ud og se pingvinparade. (som forresten var en rigtig god, kold og blaesende oplevelse) For vi fandt ud af at vores buspas skulle paabegyndes og ikke bare aktiveres den 22. Saa vi var noedt til at tage et sted hen, men det var vi langt fra klar til. Skulle moedes med et par Aalborggenske Piger, Scot, Scot og Scotty (Katrines storebrors buddies) og nogle andre gutter vi havde moedt i Vietnam. Saa vi tog en endagstur til Canberra, frem og tilbage paa et doegn, og alt var tilbage til normalt! Havde en super hyggelig dag med det Aalborgenske danske i Melburne zoo om dagen. Hvor vi erfarede at vi saadan set havde set alle de seje dyr i den aegte natur paa vores ture de foregaaende dage. Men det lavede ikke om paa at det var en hyggelig tur, og igen, ikke fik holdt en koala...
de store tasker blev laast inde og vi fandt frem til stedet bussen skulle koere. Det tog fra kl 21 til 7 morgen og vi kunne staa af i kolde blaesende Canberra. Hehe det er komisk at se tilbage paa nu, men det var et par morgentraette froekener der ikke lige kunne se hvad de skulle faa 12 timer i en meget flot og meget doed by til at gaa med. Alle byer her er saa store at de mange mennesker ikke fylder noget paa gaden. Men Efter mange frustrasioner over hvor kompliceret deres bybusser er, kom vi hen ti parlamantet som vi var inde og se. Det var en flot flot byning, inde i en slags bakke. Fik en hurtig rundvisning og frokost i deres kantine, efter at have vaeret blevet lidt vaek fra hinanden, og begyndte saa at lede efter en biograf. Vi kunne ikke finde paa mere vi havde hoved til at fortage os. Alt ligger med store afstande. Naa, vi fandt en bio og saa Women. Efter at have opdaget julepynten for alvor har taget sit indslag her. Tog bussen tilbage om aftenen og kom igen til Sydney kl 8den 23. Tog en lur indtil middag paa det samme hostel hvorpaa vi fik Julie fra Aalborg paa besoeg og klar til at se byens natteliv. Det endte i et blodbad.
:) Katrines hael som ellers lige havde faaet et fint saar og snart var et flot ar, blev attacked af en sko og reulterede i en mindre gulvvask paa maccen. Tog hjem i nogenlunde tid saa vi kunne komme afsted igen den 25 sammen med melbourne.genserne naeste dag, den 25. Som gik med at vi gik centrum rundt med Iben for at finde noget at tage paa. Vi kom til moedepunkt nr 2, mere end en time for sent. Det foerste sted var blevet andret, til en anden bar, saa der var lidt fortvivlese da det er mega boevl med at telefonen ikke virker, og at den var blevet glemt saa vi halvvejs maatte ti;lbage, at vi oven i koebet var kommet sent ud af doeren, Lones sko gik i stykker, Lone havde glemt sit Id, men heldigvis ligner hun en paa tredive, saa hun gik lige ind. Underligt nok var de der ikke mere... Det var vi ret traette af.. Der havde vi bevaeget os ud i fuld dagslys med hele krigsmalingen ogsaa fordi man kommer naesten halvanden time for sent:) Vi snoed os paa en sporvogn tilbage til hostelet og heldigvis gik det godt. Rang dem og fik arrangeret et nyt moedested. Vi fik aldrig set Scot Scot og Scotty, det passede simpelthen ikke ind. Saa kom vi til naeste moede punkt. Nr 3. Og gik helt op som aftalt. Og ventede og ventede. Indtil vi fandt ud af det ikke var upper level, men at der var for fyldt, saa det var no go... Flot! den rigtige bygning, men forkert etage. Saa det blet nyt sted igen. Lige overfor.
Jep. Vi kom ned ligeover for var der en nudelbiks. Jaja da vi endelig moedtes med dem kl 21.30 i stedet for 18 blev det ogsaa noget af en aften. Vi fik set lidt forskellige barer og et disko. Fik oedelagt Julies sko, Ibens hagte i nederdelen, og kameraet. Iben lavede lige en glidende tackling paa sine egne ben og resultatet blev et blodigt knae og skramlet fod, samt et kamera der nu hverken kan lukke eller aabne linsen. Heldigvis naaede vi at faa ca 3000 billeder af vildt fremmedes bagdele...
Naeste dag, soendag den 26. var en meget varm og lysende dag. Saa det foregik indenfor med maccen i rigelige maengder og film. I et lille ildelugtende rum. Det passede lige paa os. Klamme og bekidte.
Mandag splittede vi op. Iben tog paa kunstmuseum og vi tog endelig paa faengselsmuseum, i regn... Men uden kamera. Dels fordi Lones var faerdigt og dels vi ikke havde batterier til Ibens. Det blev foerst tirsdag morgen efter ankomsten til Sydney det kom op og koere.
Fandt uden besvaer et hostel med plads, og fandt saa ud af hvorfor, da vi kom derhen. I guder! Det var simpelthen saa ulaekkert. Og asier over alt! De roeg endda indenfor saa det blev endnu mere aekelt at vaere der. Men det skulle kun vaere for to naetter saa det kunne vi gost klare. Vi droppede dog helt at lave mad der. Efter et blik paa toilettet brugte vi ikke tid paa at finde koekkenet. I stedet har vi faaet et par laksesandwhicer i foodcourt i stedet. Vi skyndte os ud i den friske luft og brugte hele dagen vaek fra Central backpackers. Op til et omraade der hedder The Rocks, et hyggeligt kvarter, hvorfra vi saa OPERAHUSET. Fra den modsatte bred af hvor den ligger. Det var var godt nok maerkeligt. Saa staar man bare der og det er lige foran en. Lilla traeer og operahuset. Samt skoere fugle i parken, som folk bare gaar forbi... Vi saa Sydneys aeldste hus.. knap et par hundrede aar gammelt. Og gik tilbage. Det passede med at vi saa en film ogsaa i seng. Brugte i hvert fald 30 min paa at staa og debatere om hvilken film vi skulle se, og kom saa frem til at dvd maskinen var blevet stjaelet saa det blev topmodel vi sov til i stedet.
Vores priotering i Sydney var Operahuset og broen. Vi kom bare aldig op paa den bro. det var simpelthen for dyrt Men vi saa Operahuset. og det var bare nice! Naeste gang vi skal ud og rejse saa skal det vaere med studiekort, for det kan altsaa sprake noget roev med rabatter. Ikke at vi kleger, for indtilvidere har den NZ og Australske befolkning vaeret fantastiske til at give os studierabatterne alligevel. At vi vi for det foerste var fra Dk og studerede sprog fortjente en rabat i operahuset, mente damen. Det var bare fint, isaer deres toiletter. Vi har gaaet det meste af Sydney rundt, samt proevet at regne deres bus- og togkoereplaner ud, og droppet det igen. Har bare spurgt os frem. saa har set Sydney samt par forstaeder til fods. Og vaeret i teateret, Ville ellers have set en ballet eller en opera, nu vi var ved det famoese hus, men taenk sig. Det er lige imellem saesonerne, saa det blev Billy Eliot i stedet for, som var en vildt god forstilling. Hold kaeft et multitalent af en unge de har faaet fanget der. Han baade synger, stepper, danser ballet og flyver.
Saa Kom dagen hvor vi endllig skulle hjem til Heather og Tommy, troede vi. der kom noget i vejen saa skulle blive endnu en nat paa raedselshostelet. Det var noget af en trykkende besked, men det gik hverken vaerre eller bedre end at vi tog endnu en dag gaaende i Sydney og tog med til den Halloweenfest vi var blevet inviteret til at Tommy og Heather om aftenen fredag den 31 okt. der kom vi ogsaa for sent ud af doeren.... Vi kom frem til foelgende udklaedninger. Katrinepigen: sommerfugl. Ibelil: en lille julegodte og Lone: turist. Ikke just det mest halloween agtige med saa var vi da ikke helt udenfor.
Efter et dejavu af en privat fest fra 8. klasse. Med medbragt drikkelse i rygsaekken og overnatning, koerte vi med Heather ind til Sydney efter vores tasker og saa til the "Gong". Det var en halv lang tur med meget traette oejne, men med et drive trough paa maccen gik det hele. Vi havde en hel eftermiddag paa sofaen i Heathers hus, alene hjemme med alle de film vi kunne muller. Naeste morgen - formiddag spiste vi morgenmad og blev koert ind til Wollongong. En soed lille/stor by med sygt mange cyklister, en ok strand, et center og en aldi. Koerte rundt i det smukke omraade med Heather som viste os Uni, deres nue hus, og omegnen foer vi kom hjem og tog endnu en aften i hyggens tegn. Selvfoelgelig var lige henne ved naboen og kigge, for de havde en haj i deres forhave! og ikke en enmeters haj. Det var en Haj haj! men saadan er der bare nogle australiere der er. Ligesom der findes vegemight her (som Iben har taget imod med aabne arme) og papagoejer hist og pist saa har nogle lige en haj liggende.
Og saa.... I dag, kom der en pakke til os! Uhhi! med blade, godter og hjemme rugbroedsbag. En Kaempe tak til Tante Kamma for det.
Solen skinner, verden dufter og fuglene synger og nu er planen at proeve at komme videre fra denne hjemmelige hygge og saette kursen mod Bairon bay i morgen. Efter vi har vaeret hos Heathers far, maaske til noget gril. Skal altsaa proeve kaenguru inden vi forlader landet.
Abonner på:
Opslag (Atom)