DEL 2

Godt saa er vi vel tilbage. Undskyld afbrydelsen, men de er lidt sjove paa et par punkter her i landet. Og det er ikke kun ideen om at lukke computerrummet halv ni om aftenen der giver det rygte, deres drikkevaner for den sags skyld. De vil meget gerne saelge alkohol, men du skal i en specielle butikker efter stadset, barerne skal tjene point gennem aarene for at saelge staerkere drikkelse, ogsaa maa man ikke blive fuld af de drinks de saelger. Saa bliver man smidt ud... Selv om man er glade, danseivrige, og saa velopdragene at ryge udenfor og tisse paa toiltterne. Men saadan er kulturere saa forskellige. Vi fik bare endnu et bevis paa at Dk er verdensbedste land:)
Naa tilbage til hvor vi slap.
Fraser Island. Vi overlevede oerkenvandringen ved at naa frem til den store vandpyt kaldet soe. Der var vi hele eftermiddagen, og overlevede ogsaa det, takket vaerre solcreme som ofte blev smurt paa i rigelige maenger!
Derefter skulle vi paa en maade krejle at faa stillet vore camp op, 2 km fra det eneste sted paa oeen der var en gril, saa vi kunne faa noget barberque. Det endte nu meget godt, og hele banden gik tilbage med havvind i skoerterne og maaneskinnet til at skygge paa os. Da folket saa var hoppet i soveposerne var det kun vores scotte der var vaagen, men kedede sig aabenbart, da han fik vaekket alle ved i en god time at staa og skoenraabe "Hey Jude" og noget andet tralala. Mindre populaer herre da det blev kl 5 morgen og vi skulle op for at naa tidevandet, ind til den paeneste soe paa Fraser. Der var vi saa lige noedt til at laane en kvindelig chauffoer fra pigebilen. Og siden vi er tre habile kvindelige koeere, vil vi jo helst ikke sige at kvinder bag rattet burde forbydes, men hende her! Heldigvis ankom vi helskinnede og med hele koblingen, et af hverdagens smaa mirakler. det var en lang dag ved den soe, meget paen, men uden skygge. Tilgengaeld var det stedet hvor oeens eneste opvaskeve vandhane var, saa vi kunne vaske vores goejl op fra 2 dage. ikke skide effektivt. Det var en fryd af komme af oeen og vaek fra de forbistrede sandfluer. Mage til skadeinsekt. De bider gennen toej! Faa vasket toej og rystet sandet ud af ALT. Plus en lille studsning. Den svenske pige, Maddie, viste sig nemlig at vaere frisoer, som savnede sit arbejde saa det drog vi lige fordel af.
Saa blev det soendag den 16. nov, og vi skulle med graahund bussen halv 4 om eftermiddagen til Airlie Beach. Paa denne fuldt bookede bustur moedte vi gym-dansk-laerer Per Lunds faetter fra Australien. En magtgal buschauffoer med en ordenlig phsykose. Sikke en klaphat. Ubehoevlet, sur og ildelugtende. Og ikke nok med det. Han satte Wild Hogs paa for 4. gang, den maaned.
Vi kom til at foelges med to oestrigske piger hele vejen. Vi havde alle samme maal. Airlie beach og evt. en tur ud og sejle om oerne og se noget af Great Barrier reef. Efter en del vurderen og ombestemmen kom de hen til det hostel vi havde booket plads paa og koebt en tur paa to dage, med den beroemte sejlsportsbaad Siska. Vi havde lige en dag i Airlie beach som gik med toemmermaend, efter at rende i byen om mandagen da vi ankom, sammen med de to oestrigske piger. Og et smut ned i lagooenen der er en svoemmemulighed i stedet foe havet. Og fik skrottet at tage til Cairns. Ingen af os kunne overskue at skulle til Cairns for at koere sammevej tilbage ogsaa til Alice Springs. Der er soerme langt nok i forvejen. Det lettede os alle, at det nu blev til at overskue med mindre bustid og tid til at naa at komme op til Darwin til den 3. dec.
Sejlturen var super. Det var 2 gode dage paa havet med masser af sol og meget solcreme der reddede os alle fra at blive det mindste roede. Vi havde et frisk crew paa tre, Katrine og Lone hjalp med at hejse forsejlet, en overflod af tyskere, men det er jo at forvente da de alle aabenbart er emigreret ud af Tyskland og til Australien. Foerste dag blev vi sat af paa en lille oe hvor vi kunne bade med med vores flotte vaadedragter, for at beskytte os mod braendmaend. Der var saa mange rokker at man naesten kunne traede paa dem. Det var ellers luksus i forhold til Frasers beskidte gryder. Her blev god mad lavet til os og vi kunnenyde aftenen med koelig gune (deres papvin) og oplevede at plankton og gobler er selvlysende m natten. Det blev frabedt at vi hoppede i vandet, pga hajer og fordi en pige var druknet et par dage inden. Saa vi saa ingen hajer. Selv om vi nok mente at de to skaevoejer der sad og blokerede vores udsigt kunne have vaeret sjovere at tiltraekke hajer med end at hoere paa. Og saa snorklede vi, ud over at nyde solen paa daekket. Korallerne var ikke saa fantastisk storslaede som forventet, men det var vejret til gengaeld. Havde hoej solskin begge dage indtil vi ramte havn igen. Da fik vi ogsaa en ordenlig skylle.
Det var mere end vores Ostriger kunne klare. Men det var for tideligt at begynde at pive. For dagen var lang endnu. Da vi skulle med bussen samme aften 02.15 og derfoe ikke havde noget vaerelse, eller sted at snuppe en lur. Vi fik smuglet os ind paa magnums og tog et bad, fik en cheese burger og moedtes med holdet der havde vaeret paa tur til en gratis oel. Stedet lukkede kl 12. Hvilket var udemaerket. Saadan hede er aldrig oplevet under et halvtag foer. Vi fik vores rygsaekke og bevaegede os ned til busstoppestdedet, hvor de fleste af os fik en skraber inden bussen kom. og saa satte vi os til rette for de naeste 32 timer der skulle fordrives i bussen.
Det var paa denne tur vi saa vore foerste aboriginer i levende live. O g det kan berettes at de godt nok er et grimt folkefaerd. Det ka de ikke selv goere for, men de kan goere for at de lugter. Der var en familie der dunstede hele bussen...
Vi havde et stop ude mid i absolut ingenting, hvilket der var meget af paa vejen til Alice Springs. Her havde de en telefonboks og 40 grader kl 5 om eftermiddagen og intet andet. Vi fik lige ringet til The rock tour og givet vores konto oplysninger og helt styr paa at de ikke havde styr paa noget, men fik det ordnet saa vi havde en tur og overnatning alle dage vi skulle vaere i Alice. Det var bare nice, lige til vi stod af bussen i Alice sammen med to Danske piger og vi ikke blev hentet som lovet. Saa vi gik. i Formiddagsheden den lange varme vej ken til Tobbys. Saa kunne vi ui stedet glaede os over den gratis opgradering vi havde faaet. Da taskerne var blevet smidt gik vi hen i byen efter noget foede.. Og paa vejen hjem med vores "laante" indkoebsvogn kom der gang i gaden med et lille trafikuheld, amulancer og politi. Senere sad vi 5 danske piger uden for og snakkede da en jeep bakkede ind, foerste og anden gang. saa maatte det jo kommenteres. Desvaerre var det danske gutter i bilen, sammen med en tysker. de tilgav os heldigvis og det blev til vaeldig aften i byen. foerst lukkede vi hotellets bar, saa den lokale Bojangels, og saa endte vi paa casinoet, midt ude i oerkenen. Som saa smed os ud... Katrine og Iben var blevet bedt om at forlade stedet da de aabenbart var for fulde. De kan tydeligvis ikke muller danseglade skandinavere. Saa passede det ogsaa med at vi kunne tage solopgangen fra hotellet og faa ringet hjem der om morgenen.
Mandag den 24. nov skulle det saa vaere, vi skulle paa tur ud i outbacken, og det kom vi. Det regnede med byf=ger hele foerste dag, da vi koerte de 6 timer til en canyon. En kaempe groeft om man vil. Fik gaaet lidt paa den. Svedt en del. Men kunne koele ned i en lille soe der var halvvejs, i den saakaldte Edenshave. Den stod ikke visse standarter vi har set, f.eks. i Vietnam, men det var herligt med en koelende dukkert. Ogsaa, lige da vi stodo g beundrede en flere hundrede aar gammel plante der stammer tilbage fra Kridttiden, kom der regn. Midt ude i oerkenen kom der regn. En sjaeldenhed kunne guide Dan, the Man, fortaelle. "Muligvis" taenkte vi , men knap saa idyllisk da vi senere samme aften saa hvad substitutten for det mudredested vi skulle have vaeret. Et utaet halvtag, med en poel under. Vi kunne selv lave et tag fra bil til tag, det endte Iben og Lone sa amed at kunne tage aeren for skete ordenligt, og Katrine skabte ild me det vaade trae vi havde samlet os. Det endte hverken vaerre eller bedre end at vi fik en sen aftensmad med en vaeldig stjernehimmel og lyn hele vejen rundt i horisonten. Og kunne krybe godt brugte ned i vores swags og kigge ud paa en 5 milioner imponerende stjerner.
Dagf to startede kun halv tideligt. Med oprydning og morgenmad til solopgangen. Var maendene klar til at skulle skifte det punkterede daek foer vi koerte hen til Kata Tjuta. En kaempe stor sten ligesom Uluru, bare delt i flere stykker. 36 for at vaere praecis. Den gik vi saa tur rundt om. Det var ogsaa vel varmt. Men vi kom alligevel foerst tilbage fra den 7,4 km lange tur, naesten lige efter folkene der kun tog mellemturen. Spiste frokost ved det Aboriginale cultur center og havde tid til at besoege centeret. Hvor der ikke arbejdede andre abo'er end dem der malede deres malerier... Vi blev tilgengaeld klogere, og endnu klogere da vi blev guidet rundt henne ved Stenen. The Ayers Rock stod vi lige ved og kigge de paa malerier, men Dan fortalte om Drommetiden, og deres skabelsesberetninger, kultur og geologi omkring stenen. Sidste punkt den dag var solnedgangen over stenen. Hvor vi kom foerst. Fik vokmad sammen med at stenen skiftede farve og Lone fik et udbrud af had til en idiotisk Amerikaner der valgte at stille sin brede bagdel ind foran hele holdet og kun lade en halv sten vaerre synlig.. Vi koerte i moerket tilbage til lejr med toiletter og bad, kunne skrabe solcreme og skidt af og hoppe i poserne med stjernehimmelen som tag. Og der sov vi saa hele natten med stjerneskud og myg lige over hovederne. Det var helt vildt godt. Det blev en tidligere vaeknig den sidste dag. For vi skulle op og se solopgangen. og da Dan havde en plet han ikke var blevet laaet i at naa endnu fik alle en gejst til at skulle raese derhen. Det lykkedes ogsa Dan denne gang. Og igen spiste vi morgenmad med solopgangen over Uluru. Da solen var kommet op blev det tid til at gaa tundt om stenen. De havde lukket den pga vind, men det var et fedt for os. Vi ville alligevel ikke have vaeret deroppe. Af mange gode aarsager. Et var at der er hoejt og stejt derop... Det er moeg farligt. Der 45 der er doede paa stenen, af at falde ned elle andet og saa er de der naaede ind i ambulancen ikke talt med... Plus det er vigtigere for de indfoedte at vi ikke gaar paa den end det er for os at komme derop. Vi tog i stedet halvanden time om at runde den. Og kom endnu en gang som de foerste tilbage. Til Caketime. For Braketime er jo caketime... ogsaa var det allerede tid til at saette kursen mod Alice igen, kun lige med et stop ved en Camelfarm. Det var da meget skaeg, at faa den lille tur hvor dyret loeb lidt af vejen, men ogsaa fint nok at det ikke var mere end 5 dollars. Turen sluttede med at alle moedtes paa toddys og spiste og startede med at drikke og hyggede sig all night long.
Det var saa tre parate piger der forlod Alice Springs og de farligt udseende Abo'er torsdag den 27. nov. Efter en rolig dag paa maccen, ved poolen og computeren. Og tog den absolut sidste tur med graahundbussen op mod Darwin. En lille smuttur paa 22 timer. Hvor omgivelserne skiftede fra pletvis trae, til frodig jungle lignende skove. Og nu er i Darwin som er alletiders turistby. Mega lille, men med alle vigtige faciliteter lige rundt om hjoernet. Vi havde hoert fra Tysken paa the rock tour om et gost sted og havde ogsaa booket det. Tog igen en krigs tid om at blive chekket ind. (Det er noget de kan her i landet. Effektivitet er ikke saa hoej prioteret) Hvorefter vi gik en tur rundt i byen. Saa solnedgangen, med et lille smil paa laeben over de mange gokker der nu stod og skaendtes om pladsen ved Ayers Rock. Brokkede lidt over den ulidelige varme, og julemusikken gadeorkesteret havde gang i. holdt en fin lille picnik paa gulvet i vores vaerelse, inden vi kom i bad og fik lagt os i vores koejer.

Da der nu ikke er saa laenge til vi kommer hjem kommer der ikke flere skrivelser fra os.
Vi haaber i har nydt at laese med paa bloggen, ellers stikker i bare en loegn og ser glade ud, saa det ikke har vaeret spildte timer foran skarmen.
Vi glaeder os til at se alle om 3 meget smaa uger, i det yndige lille kolde land lang mod nord.

De tre prinsesser.

Hele vejen op ad oestkysten og ind til midten. DEL 1

Jah jah jah, saa skriver vi igen. Og det er ved at lakke mod enden, men det sker der ikke mindre af, af den grund. Det blev ikke hos Heathers far vi fik proevet kaenguru. Der fik vi en ordenlig omgang australsk oeregas, som de goer bedst, og spareribs. Samt provet en kulturkolision med madtradidtione. MEGA FEJL.... Her spiser man ikke salaten naar den staar paa bordet, man venter selvfoelgelig til hovedretten... :)
Ej, det var en herlig tid hos familien Mitchel og vi mindes glade den hjemmelige hygge. Hajer i forhaver, privat koeleskab, og Tommys velgrillede kaenguru. Men alt godt har jo en ende og vi maatte videre. Vi kom lige sent nok til at naa det rigtige tog ud af Wollongong. Faktisk kom vi til perronen samtidig med toget, kunne ikke finde knappen til den rigtige billet og maatte sta model til at toget koerte vidre uden os... Stilhed.
Vi kunne heldigvis komme med et en halvtime senere, det betoed saa at vi ville ankomme inde paa Central samme tid som bussen skulle forlade den. Det blev 2 timer med spaendte maver i toget. for at komme de snollede 60 km. Sporg os ikke hvordan det skal kunne tage 2 timer, men det gjorde det. Lone fik tjansen, at spurte ud af toget og ned til bussen for at stoppe den paa dens vej ud af terminalen. Bussen var der stadig da hun kom, og den koerte ingen steder foer en halv time for sent alligevel, saa al stressen havde vaeret til ingen nytte. Igen sad vi med heldet i uheldet... Vi kom endelig over Harbour brigde den aften, med bussen, saa igen fik vi ordnet alle de seightseeings vi havde sat os for. Bussen var et gammeltskur hvilket er en god ting da det betyder der er benplads. Og vi var blevet saa habile buskoeere at vi kun vagnede en 4 gange i loebet af natten.
Vi kom til Bayron Bay hvor solen og varmen endelig havde hoert vi skulle komme. Havde booket et sted og haabede inderligt det kun blilve bedre en Sydney. Og det var det. det var et herligt sted. og fyldt med danskere. De danskere vi ikke har moed foer paa turen fik saa i overflod nu. Bayron bay er et dansker og svensker paradis. Vi har genopdaget vandmelon. Det er noget de Aussier forstaar at lave. "Aussie made, for aussies" Hvilket det er det hele her.
Det blev 4 gode dage i badebyen. Vi var til noget strand fodbold med de danske gutter vi moedte, og Team Denmark vandt! over de to andre danske hold og det blandede... Det udloeste en drikke gevinst, plus vi pigers drikkepris for bedste heppen paa stranden. Det var et bade- og gaa i byen sted. En lille udgave af Bulle (Bulgarien, Sunny beach) om man vil.
Da det saa begyndte at regne i Bayron tog vi vidre, sagde farvel til Lolaenderne Maiken og bror Simon og drog vidre med Graahunden mod brisbane.
Brisbane... Ja. der er ikke saa meget at sige. en anden gang booker vi lige et sted at sove inden vi kommer for ellers er det umuligt at faa noget. Og da vi ikke havede lyst til at se mere storby, bookede vi bussen til allerede neaeste dag, og tog Brisbane oplevelsen i stiv arm og sad ved banegaarden hele natten. Ikke inde i den, for den lukkede nemlig mellem 12 og 4. Havde brugt saa meget tid som muligt flakkende omkring i byen, Gik i biffen og lidt i butikker, foer vi som hjemloesse sad paa baenkene og grinede en del af at Katrine gav penge til en hjemloes, maar vi nu selv var i samme baad. Kom tilbage til stationen og blev hele tiden gennet ud fra det, indtil en soed security dame sagde vi kunne sidde oppe, og uden for syensfelt, og hvis ham den gustne person kom tilbage kunnevi bare banke paa og de skulle nok komme. Der var nu ingen drama den nat. Vi var gode til at vaere vagne paa skift, og langt om laenge var klokken 4 og vi kunne komme ind og vente de sidste 3 timer. Uden at have haft andre oppe ved os. og vi koerte til Rainbow beach. Hvorfra vi skulle ud paa verdenstoerste sandoe. Selve Rainbow beach er ude i ingenting og der er ingenting, andet en jeepudlejninger og et par hostels der laver ture til Fraser Island. Stranden er ikke noget man kan skive hjem om, men der var nu smukt at gaa en tur, og god vind til en drage. Vi skulle afsted onsdag den 12/11 paa en tre dages tur. I en jeep med 8 andre friske mennesker, deriblandt Svenske Maddie, en soed lille frisoer. Turen var god, men ikke saa fantastisk som vi havde forventet. Vi fik pakket bilen med vores abnorme maengder loeg, tomater og broed. Hoert paa en gut der blev ved at sige "allright" paa vaerkstedet i 30 min foer vi kunne fik skuet musikken op og droenede afsted. Vi mistede kun det ene sidespejl paa vejen over til fraser saa det startede godt.
Der var meget koeren den foerste dag, paa stranden. Fik set en aa, der meget klar og kold. Et meget rusten skibsvrag, sandsten og en klippeformat der hedder Indian head, men ikke ligner noget. og saa slog vi lejer paa stranden. Hvor der skulle laves noget mad til 11 mennesker. det var pasta og koedsovs. Vand var der masser af. 2 km vaek fra vores sted, og da tide vandet gjorde man ikke kunne koere var det til gaaben. skidt nok var der kun en halvandenlilters flaske og en spand. Men der var lige nok vand til spagettigen som blev kogt i den beskidte gryde, over det ene blus vi nu havde da det andet hele tiden eksploderede (moderat selvfoelgelig). Og der var for meget koed til at kunne vaere i en pot. Men paa mirakuloes vis og uden hjaelp fra Tysker Simon fik vi lavet en ok omgang spagetti og koedsovs til alle. Da var det for laengst blevet moerkt og en kaenpe fuldmaane lyste det hele op. Ganske smukt og meget praktisk naar man to og to skulle ug og tisse. To for at holde dingovagt, ellers var der risiko for at de ville snige sig ind og bide os i nummeren, eller vaerre... Tage dem der var under 14 aar og spise dem. Man skulle lige passe paa selvom de saa soede ud. Og det gjorde vi saa. De kom luskende da folket havde slaaet os ned for at drikke the gune (vin), men med klad og hujen loed de hurtigt vaek igen.
Solen staar op kl 5 og er paa sekundet meget varmt, hvilket ikke er saa rart i et telt. Plus meget lyst. Saa alle var tidligt oppe, ogsaa selvom vi foerst kunne koere kl 11, pga tidevandet. Da vi endelig kom afsted var det for at komme ud paa en oerkenvandring der var Sahara vaerdig. Skulle ned til en soe inde paa oen og det via en gaatur. over sand, sand og sand. I middagsheden, uden vand, eller sko... Ungdommen nu til dags! Men ingen kolapsede og foedderne kunne paa mirakuloes vis ogsaa gaes paa dagen efter. Der var en bred skuffelse da vi endelig naede toppen og kun oejnede mere sand, men tilgengaeld var det saa meget mere fantastisk endelig at kunne hoppe i det koelige groenne ferskvand. Der hverken er belemret med hajer eller farlige gobler der slaar mennesker ihjel, hvilket havet er og derfor gor det umuligt for os at kaste os ud i de indbydende boelger.

Naa. nu lukker de stedet, saa jeg bliver smidt ud. I morgen tager vi paa en 3 dages tur ind og ser. tada da daam.... Uluru. Stjerner og andre ting. Skriver fortsaettelsen og det sidste oplevede naar vi kommer til Darwin, hvilket bliver en gang fredag.
Indtil da, hold jer muntre :)

Melbourne, Canberra, Melbourne, Sydney, hjemlig hygge.

16 dage siden sidste skrifte! Og igen er der sket ting og sager.
Den 21. okt havde vi lige et tilbagefald til Vietnamstyle med ikke at have helt styr paa begivenhederne. Naesten panik inden vi skulle paa tur, ud og se pingvinparade. (som forresten var en rigtig god, kold og blaesende oplevelse) For vi fandt ud af at vores buspas skulle paabegyndes og ikke bare aktiveres den 22. Saa vi var noedt til at tage et sted hen, men det var vi langt fra klar til. Skulle moedes med et par Aalborggenske Piger, Scot, Scot og Scotty (Katrines storebrors buddies) og nogle andre gutter vi havde moedt i Vietnam. Saa vi tog en endagstur til Canberra, frem og tilbage paa et doegn, og alt var tilbage til normalt! Havde en super hyggelig dag med det Aalborgenske danske i Melburne zoo om dagen. Hvor vi erfarede at vi saadan set havde set alle de seje dyr i den aegte natur paa vores ture de foregaaende dage. Men det lavede ikke om paa at det var en hyggelig tur, og igen, ikke fik holdt en koala...
de store tasker blev laast inde og vi fandt frem til stedet bussen skulle koere. Det tog fra kl 21 til 7 morgen og vi kunne staa af i kolde blaesende Canberra. Hehe det er komisk at se tilbage paa nu, men det var et par morgentraette froekener der ikke lige kunne se hvad de skulle faa 12 timer i en meget flot og meget doed by til at gaa med. Alle byer her er saa store at de mange mennesker ikke fylder noget paa gaden. Men Efter mange frustrasioner over hvor kompliceret deres bybusser er, kom vi hen ti parlamantet som vi var inde og se. Det var en flot flot byning, inde i en slags bakke. Fik en hurtig rundvisning og frokost i deres kantine, efter at have vaeret blevet lidt vaek fra hinanden, og begyndte saa at lede efter en biograf. Vi kunne ikke finde paa mere vi havde hoved til at fortage os. Alt ligger med store afstande. Naa, vi fandt en bio og saa Women. Efter at have opdaget julepynten for alvor har taget sit indslag her. Tog bussen tilbage om aftenen og kom igen til Sydney kl 8den 23. Tog en lur indtil middag paa det samme hostel hvorpaa vi fik Julie fra Aalborg paa besoeg og klar til at se byens natteliv. Det endte i et blodbad.
:) Katrines hael som ellers lige havde faaet et fint saar og snart var et flot ar, blev attacked af en sko og reulterede i en mindre gulvvask paa maccen. Tog hjem i nogenlunde tid saa vi kunne komme afsted igen den 25 sammen med melbourne.genserne naeste dag, den 25. Som gik med at vi gik centrum rundt med Iben for at finde noget at tage paa. Vi kom til moedepunkt nr 2, mere end en time for sent. Det foerste sted var blevet andret, til en anden bar, saa der var lidt fortvivlese da det er mega boevl med at telefonen ikke virker, og at den var blevet glemt saa vi halvvejs maatte ti;lbage, at vi oven i koebet var kommet sent ud af doeren, Lones sko gik i stykker, Lone havde glemt sit Id, men heldigvis ligner hun en paa tredive, saa hun gik lige ind. Underligt nok var de der ikke mere... Det var vi ret traette af.. Der havde vi bevaeget os ud i fuld dagslys med hele krigsmalingen ogsaa fordi man kommer naesten halvanden time for sent:) Vi snoed os paa en sporvogn tilbage til hostelet og heldigvis gik det godt. Rang dem og fik arrangeret et nyt moedested. Vi fik aldrig set Scot Scot og Scotty, det passede simpelthen ikke ind. Saa kom vi til naeste moede punkt. Nr 3. Og gik helt op som aftalt. Og ventede og ventede. Indtil vi fandt ud af det ikke var upper level, men at der var for fyldt, saa det var no go... Flot! den rigtige bygning, men forkert etage. Saa det blet nyt sted igen. Lige overfor.
Jep. Vi kom ned ligeover for var der en nudelbiks. Jaja da vi endelig moedtes med dem kl 21.30 i stedet for 18 blev det ogsaa noget af en aften. Vi fik set lidt forskellige barer og et disko. Fik oedelagt Julies sko, Ibens hagte i nederdelen, og kameraet. Iben lavede lige en glidende tackling paa sine egne ben og resultatet blev et blodigt knae og skramlet fod, samt et kamera der nu hverken kan lukke eller aabne linsen. Heldigvis naaede vi at faa ca 3000 billeder af vildt fremmedes bagdele...
Naeste dag, soendag den 26. var en meget varm og lysende dag. Saa det foregik indenfor med maccen i rigelige maengder og film. I et lille ildelugtende rum. Det passede lige paa os. Klamme og bekidte.
Mandag splittede vi op. Iben tog paa kunstmuseum og vi tog endelig paa faengselsmuseum, i regn... Men uden kamera. Dels fordi Lones var faerdigt og dels vi ikke havde batterier til Ibens. Det blev foerst tirsdag morgen efter ankomsten til Sydney det kom op og koere.
Fandt uden besvaer et hostel med plads, og fandt saa ud af hvorfor, da vi kom derhen. I guder! Det var simpelthen saa ulaekkert. Og asier over alt! De roeg endda indenfor saa det blev endnu mere aekelt at vaere der. Men det skulle kun vaere for to naetter saa det kunne vi gost klare. Vi droppede dog helt at lave mad der. Efter et blik paa toilettet brugte vi ikke tid paa at finde koekkenet. I stedet har vi faaet et par laksesandwhicer i foodcourt i stedet. Vi skyndte os ud i den friske luft og brugte hele dagen vaek fra Central backpackers. Op til et omraade der hedder The Rocks, et hyggeligt kvarter, hvorfra vi saa OPERAHUSET. Fra den modsatte bred af hvor den ligger. Det var var godt nok maerkeligt. Saa staar man bare der og det er lige foran en. Lilla traeer og operahuset. Samt skoere fugle i parken, som folk bare gaar forbi... Vi saa Sydneys aeldste hus.. knap et par hundrede aar gammelt. Og gik tilbage. Det passede med at vi saa en film ogsaa i seng. Brugte i hvert fald 30 min paa at staa og debatere om hvilken film vi skulle se, og kom saa frem til at dvd maskinen var blevet stjaelet saa det blev topmodel vi sov til i stedet.
Vores priotering i Sydney var Operahuset og broen. Vi kom bare aldig op paa den bro. det var simpelthen for dyrt Men vi saa Operahuset. og det var bare nice! Naeste gang vi skal ud og rejse saa skal det vaere med studiekort, for det kan altsaa sprake noget roev med rabatter. Ikke at vi kleger, for indtilvidere har den NZ og Australske befolkning vaeret fantastiske til at give os studierabatterne alligevel. At vi vi for det foerste var fra Dk og studerede sprog fortjente en rabat i operahuset, mente damen. Det var bare fint, isaer deres toiletter. Vi har gaaet det meste af Sydney rundt, samt proevet at regne deres bus- og togkoereplaner ud, og droppet det igen. Har bare spurgt os frem. saa har set Sydney samt par forstaeder til fods. Og vaeret i teateret, Ville ellers have set en ballet eller en opera, nu vi var ved det famoese hus, men taenk sig. Det er lige imellem saesonerne, saa det blev Billy Eliot i stedet for, som var en vildt god forstilling. Hold kaeft et multitalent af en unge de har faaet fanget der. Han baade synger, stepper, danser ballet og flyver.
Saa Kom dagen hvor vi endllig skulle hjem til Heather og Tommy, troede vi. der kom noget i vejen saa skulle blive endnu en nat paa raedselshostelet. Det var noget af en trykkende besked, men det gik hverken vaerre eller bedre end at vi tog endnu en dag gaaende i Sydney og tog med til den Halloweenfest vi var blevet inviteret til at Tommy og Heather om aftenen fredag den 31 okt. der kom vi ogsaa for sent ud af doeren.... Vi kom frem til foelgende udklaedninger. Katrinepigen: sommerfugl. Ibelil: en lille julegodte og Lone: turist. Ikke just det mest halloween agtige med saa var vi da ikke helt udenfor.
Efter et dejavu af en privat fest fra 8. klasse. Med medbragt drikkelse i rygsaekken og overnatning, koerte vi med Heather ind til Sydney efter vores tasker og saa til the "Gong". Det var en halv lang tur med meget traette oejne, men med et drive trough paa maccen gik det hele. Vi havde en hel eftermiddag paa sofaen i Heathers hus, alene hjemme med alle de film vi kunne muller. Naeste morgen - formiddag spiste vi morgenmad og blev koert ind til Wollongong. En soed lille/stor by med sygt mange cyklister, en ok strand, et center og en aldi. Koerte rundt i det smukke omraade med Heather som viste os Uni, deres nue hus, og omegnen foer vi kom hjem og tog endnu en aften i hyggens tegn. Selvfoelgelig var lige henne ved naboen og kigge, for de havde en haj i deres forhave! og ikke en enmeters haj. Det var en Haj haj! men saadan er der bare nogle australiere der er. Ligesom der findes vegemight her (som Iben har taget imod med aabne arme) og papagoejer hist og pist saa har nogle lige en haj liggende.
Og saa.... I dag, kom der en pakke til os! Uhhi! med blade, godter og hjemme rugbroedsbag. En Kaempe tak til Tante Kamma for det.
Solen skinner, verden dufter og fuglene synger og nu er planen at proeve at komme videre fra denne hjemmelige hygge og saette kursen mod Bairon bay i morgen. Efter vi har vaeret hos Heathers far, maaske til noget gril. Skal altsaa proeve kaenguru inden vi forlader landet.

Resten af New Zealand. Starten af Aussie

Efter gletcherturen havde vi godt en uge tilbage paa NZ, som gik med at se flere smukke smukke landskaber naar vi koerte mellen de sidste par byer. Hvor vores nye hobby blev at gaa til laegen... Vi har nu alle vaeret paa antibiotika, men kan saa ogsaa prale med at vores smaa saar som blev kaempe store saar, er helet perfekt.
Vores busgruppe har brugt et par aftener paa at sidde sammen og se film, naar ikke vi skulle i byen. Ud over det var vi i puzzling world. Et lille forlystelses sted med en labyrint og sjove synsbedrag. I Queenstown skulle der saa igen lidt spaending ind i hverdagen, mente Katrien og Ibne, for da blev det tid til en omgang bungy jumping... De stod begge blege, mens Iben plaprede loes som et vandfald ogKatrine var meget stillehvorpaa de saa hoppede! Elastikken holdt og hele bussen heppede paa team Denmark. Det var Super fedt:)
Vi har leget lidt med et par danske piger fra Ry som ogsaa kom paa bussen. Det er nemlig saa rart at kunne tale dansk med andre end os selv... da vi er ved at skabe vores egen dialekt er det rart at snakke alm dansk.
Saa var vi paa Karaokebar i Queenstown - jo jo det kan ikke blive aktionpraeget nok:) Det var endnu en god aften med busstammen.
Det var en lang dag i bus fra Queenstown til sidste by i NZ, Christchurc, der var toemmermaend, og vi havde sagt farvel til hele holdet. Men vi kom frem. 2 film, 6 tissepauser og endnu et raserianfald over asiaten senere, til det vaerste Base hostel vi indtil nu har oplevet. Base er ret dyr og har vaeret ret paent, men det har var noget nitte. Vi blev proppet oop under taget, i et lillebitte rum. Som var brugt som drengehybel ellers. Der laa affald, sprutflasker, og sokker over det hele det lille rum som var med skraavaegge og 3 koejesenge. Ogsaa lugtede der! Vi valgte dog at blive, for 2 dage efter kom da allesammen igen og der blev festet endnu en gang. Det har ikke vaeret mega varmt mens vi har vaeret paa NZ, men i Christchurst naede det naesten at blive shortsvejr... Den dag vi var nogen som gik ud for at finde parken, men aldrig kom laengere end en groen plet ved markedet, ligeved siden af hotdog boden. Der sad vi saa en hel aftermiddag og bare hyggede med Phil og Kat fra Englang og Den lille scotte, Tony.
Den sidste aften vi havde der var vi ude og spise med de resterende mennesker. Det var super gode boeffer, men de tog ogsaa en time at faa varmet dem til os.. og det var lidt noget skidt da vi skulle hjem og se Simpsons the movie:)
Saa sagde vi ellers aegte farvel til de foskellige. Nar de, og vi selv, tog ud til lufthavnen stod alle og vinkede ved bussen...
Hov, glemte lige at skrivevi fandt rygbroed! Aegte bagerrugbroed! Kan godt fortaelle der var lykke i den lille lejr. Der er et dansk bageri i Christchurc, med en bagerkone som kunne dansk. Dog havde det fejl... De havde ingen snegle, eller troefler, og oven i koebet lukket om sondagen. Ellers var det ret fedt at de havde aegte hindbaersnitter og creme i kagerne.
Det blev saa i Christchurch lufthavn vi for foerste og sidste gang skulle vaere lige ved at misse flyet! Vi havde siddet og hygget med de svenske finnere og spist pizza for vores sidste NZ dollars, og glemt tiden. Saa vi fik en roeffel af damen med walkie talkien, og at vide at vi ikke kom med hvis de havde fundet vores baggage.... Det gik heldigvis. Vi naede lige om bord til et fyldt fly som alle sad og kiggede olmt paa os. Hvilket var fair nok, da de havde ventet et stykke tid paa os. Det var godt nok pinligt.... Saa det er vi blevet enige om at det er proevet nu, saa behoever vi ikke goere det igen.
Ogsaa lige en bemaerkning til det New Zealandske om at det er totalt plad at deres afgift ud af landet skal betales seperat. Saa skal man staa og bruge albuerne over ved en betalingsskranke efter man har faaet sin billet. Nej Danmark styrer. Det har det gjort ved naesten alle de ting vi har fortaget os. Ligesom med effektivitet. Det er ogsaa noget der mangler her ovre... Eller bare er en by i Rusland. I guder det kan da tage lang tid at ekspedere...!
Naa, men 4 timer i flyet og man kommer til australien. Et nyt land, med nye penge. Savner godt nok tiderne da 100 Bath var 15 kr. Her er det 1 dollar for 4,5...
Vi valgte et hostel og fik en taxa til at koere os dertil. De havde plads til os, hvilket var rigtig godt. Vi fik vores eget vaerelse, uden vindue, smed det hele og gik ud for at finde en biograf. Da vi ikke behhoever at gaa til laegen mere maa vi finde paa noget nyt. Her gik vi saa midt i Melbourne. En storby med det hele. Gademusikere, tiggere og hjemloese, skulpture, jakkesaet, hoeje sko, afslappede folk, broer, lys og blink over det hele. Ikke ligesom vi havde forestillet os Australien, men det kommer nok, naar vi kommer ud til outback Jack og de farlige dyr. Indtilvidere ligener det jo bare en storby, som de ser ud.
Vi har vaeret ret kulturelle. Vaeret i aquarium, med seightseeing bussen, koert med sporvogn, kigget kirke, vaeret paa marked, og paa melbourne museum. Vi skal stadig kigge faengselsmuseet. Det faengsel hvor Ned Kelly blev haengt! og paa tur i morgen og tirsdag. Ud og se pingviner og tirsdag, great ocean road. Det bliver spaenddende og se hvordan der ser ud her i forhold til New Zealand.
Vi flyttede Hostel i forgaars, til et hostel vi troede var ret langt vaek... Men det var kun fordi vi paa en af vores mange gaature var gaaet en kaempe omvej. i Virkeligheden er det ud af lige vej, i stedet for op, ned og rundt og mange kilometer. Saa nu har vi igen et vindue, saa vi kan holde styr paa om det er nat eller dag. Vi spiser mest pasta til aftenmaltidet, med ketter, og var saa heldige at faa en Bockwurst til, i forgaars. Der ligger nemlig en aldi her paa gaden. Det var naesten lige saa stort at opdage som den danske bager, saa man kan roligt sige vi stadig har det godt. Var i parken i gaar den hele dag, og bare ligge paa graesset med en bog og vores madpakke. Det var mega hygge og vejret var fantastisk. Det er nu officielt varmt nok til os! Faktisk ville 5 grader mindre passe os ret godt, men det er jo typisk dansken. Vi finder altid noget at brokke over:)
Ellers er det nu rart at kunne finde shortsene frem igen. Og starte forfra med solcremen, for den grundfarve vi havde lagt i oesten er definitivt vaek. Saa vi proever igen, med at vaere forsigtige og ansvarlige nok til at blive ude af middagssolen.

New Zealand. Fra nordoeen, til midt paa sydoeen

Vi skriver i dag Loerdag den 4 okt. Endnu en gang er vi droenet ind i en ny maaned uden at laegge meget maerke til det. Og endnu en gang blev vi overraskede over at det allerede er over 2 uger siden vi sidst skrev paa den kaere blog. Ja allerede 2 uger siden vi sagde farvel til drengene i det lumre asien aka Singapore... Naa men man kan vist roligt sige vi har haft meget at lave og se til.


Vi har fundet ud af hvordan det der Kiwi experience fungerer. Meget heldigt kunne man nok mene, naar nu vi har brugt bussen saa meget. Det er en bus, hvor vi betalte billetten hjemmefra. Saa koerer den en bestemt rute hvor den holder i nogle byer og overnatter. saa kan man tage med igen naeste dag, eller vaelge at blive flere naetter. saa ringer man til Kiwi og booker plads de dage man vil ud og videre. Det er ikke noget vi har brugt. Det med at blive flere dage no0gle steder. Faktiskt hoppede vi et 2 dages stop over paa nord oeen da vi ikke troede vi kunne naa det. Nogen og tyve dage her, er ikke blandt de laengste ophold man har hoert om, men det kommer vist til at vaere meget godt. For den sidste uge har vejret ikke artet sig helt som vi forventedede efter det vaeldig gode vejr vi havde i asien. Det har vaeret temmelig koldt og regnfuldt nogle dage. Ellers er det bare en godt dansk temperatur. Lone klager ikke endnu, men de to andre er meget klar til lidt ulidelig varme igen. Eller i hvert fald hvis en god mellemting kunne vaere mulig.

Vi startede i Ackland. Der tilbragte vi to naetter med koldt, men godt vejr. Vi havde planlagt vi skulle have vaeret paa city tur den 23. sep, men det blev vi lige noedt til at skyde en hvid pil efter. fordi vi alle tre sov indtil middag den dag. De forskruede tids zoner slog os vist helt af pinden. Saa den dag kom til at gaa med at lede efter en laege til at se paa Ibens betaendte fod. Den ikke har villet hele siden Phanang. Saa hun fik lige en omgang antibiotika direkte i venen og en uges pillekur. Vi var gaaet dertil og taget bus. Forinden det havde vi vaeret en tur paa museum og set det meste af byen. Efter laegebesoeget tog vi op i radiotaarnet for at se udsigten. Desvaerre, eller hvad man siger, var det saa blevet aften og moerkt saa det var en fin lysende udsigt vi fik. Vi lavede vores egen mad paa hostelet, hvilket var godt for os. Ogsaa selvom vi er tre piger med meget forskellige tendenser og rutiner i et koekken Det foerste hjemmelavede siden vi sidst var i Dk. Gik i seng god tid da vi igen var de traette rejer. Og desuden skulle vi med bussen klokken halv 9 lige uden for vores doer naeste morgen. Hvilket vi naede lige til tiden. som har vaeret et fint kendetegn for team Denmark de sidste par uger. Vi blev samlet op af Roger, en lille sjov udseende mand der slet ikke har nogen ide om hvor meget for meget han snakker i mikrofonen. Men han ved ogsaa mange ting saa det er vel finmt nok at dele lidt, selvom man for det6 meste bare gerne gidder sidde og hoere musikken og nyde udsigten. Den foerste del af turen boed paa koeer og groenne landskaber. Ikke faar som man ellers forbinder med NZ (New Zealand), men koeer og mange af dem. Ogsaa startede turen ellers med ture og ting at se. Op hver morgen og sent i seng. Ikke fordi der bliver drukket hver aften. Taet paa, men ogsaa fordi vi bare hygger og derved glemmer at komme i seng i ordenlig tid. Det er helt vildt gode mennesker vi er kommet paa tur med. Vi er stadig de fleste af de folk der var paa bussen den foerste dag. og det er bare fjong. Super godt slaeng vi har faaet os der.
Naa men vi har proevet saa vold mange ting, saa jeg remser bare lige hurtigt op.
Vi har kreammet et stort trae (helligt for Mauierne) som skulle give os held og lykke. saa har vi gaaet ture, og det gaar ogsaa op og ned her. Ned og se en slags hule med en strand foran klipperne. Vandtemperaturen er ikke badevenlig endnu. Og saa kan man sige vi er vikinger alt det man vil, men der maa vaere graenser! En gammel guldmine, med sporerne, som er naermest er det eneste der er tilbage. Vi har vaeret i byen hvor hobbitbyen skulle befinde sig, men grundet griske bonder det tager 50 NZ dollar(ca 200 Dkr) var det ikke en tur vi deltog pa for de huller der er tilbage i dag. Tilgengaeld har vi set flere bagerier end vi troede muligt. Til gengaeld har vi set flere bagerier end vi troede fantes. De er over alt i dette land, ligesom asien har 7-11 har de bagerier her. Saa har vi proevet noget der hedder Luge Aner stadig ikke hvordan det skal udtales. Det er en kaelk med hjul paa, som koerer ned af asfalt belagt bakke, moeg sjov! saa har vi vaeret til paa tur til Maui`erne. Hvor vi har set og er blevet underholdt med deres skikke, og historie. Katrine og Lone proevede at skulle danse pigedansen med deres bolde de kaster rundt. MEGA MEGET SVAERT. Vi har set varme kilder der var saa varme at de kogte, dampe fra jorden (det lugtede meget af svovl) og i samme omgang kogende mudder, som bliver brugt til mange skoenheds formaal. Og Kiwien.... Deres truede nationalfugl. Som er stoerre end man lige gar og tror, og komisk rund at kigge pa.
Saa blev det vildt, sjovt. Fredag den 26, tog vi paa blackwater rafting. dvs. Os i en vaadedragt, med plasitikgummisko og forrevne badebukser, en hjelm med lygte og en badering der skulle passe til bagdelens bredde. Og saa ind i bjergets sorte dyb , med koldt vand som vi jollede rundt i et par timer eller tre. Hvor der boede gloedeorme, saa det l;ignede at der var smaa stjeerner inde i grotterne. Vaeret til Maui polterabend, og, hold lige fast. Skydiving. Jo jo den er god nok Soendag den 28 sep. i byen Taupo, valgte vi tre simpelthen at hoppe ud fra et fly i 15000 fods hoejde (ca. 4,5 km.). Eller det var maaske mest manden bag os der tog "skridtet", men vi var helt og aldeles meget med, der paa maven af ham. Til frit fald i et minuts tid, med 200 km i timen. Med udsigt fra vestkyst til oestkyst, soe, bjerge og land. Himlen var skyfri og blaa. Det var koldt, ja men, perfekt! Det var saa fedt! Oerepinene men fantastisk.
Saa har vi set en del senerier fra Ringenes Herre, selvfoelgelig... Og vi har reddet paa NZs groenne bakker. Paa heste... det var som sjov nok, svaert og oemt for bagdelen. Og vaeret til udklaedningsfest, med bussen og chauffoerne. midt ude paa Lars Hennings marker. Hvilket var et brag af en fest, da alle havde gjort meget ud af det. I dag har vi vaeret oppe og gaa paa Franz Josef gletsieren. I oesende regn og blaest. Det var fint nok. Udsigten var bgraendset og vi fik ingen gang brugt vores solbriller. Til gengaeld blev vi saa gennembloedte at det ikke kunne maerkes(vaadmaessigt) om vi gik i floden eller ved siden af. Vi blev hentet tilbage foer tid fordi vejret blev saa daarligt og floden for vild. Nogen blev sku hentet i helikopter. Det var gruppen lige 2 min efter os, heldige asner! Vi tager videre til en by kaldet Wanaka i morgen, og ved ikke rigtig om der er saa meget mere vi mangler har paa NZ, saa vi kan proeve at sove lidt laengere end til 7, bare et par dage. Og proeve at vaere et sted mere end en nat. Skrives snart ved. med venlig hilsen de tre prinsesser;)

Vi kom fra oesten og nu helt til New Zealand

Saa var det Oen Perhentian i Malaysia efter vi forlod Koh Samui, saa Kuala Lumpur -> Singapore og nu, en hel anden verdensdel, nemlig New Zealand som vi kom til i dag (soen. d. 22/9) kl 13.00 lokal tid efter et halvt doegn paa farten.
Det var en lang nat i bus mod perhentian, med mange stop og folk af og paa, saa vi forstod bedre naeste morgen kl 6.00 at det skulle tage det meste af et doegn med al den ventetid og alle de stop. Da vi stod af bussen havde vi troet vi skulle vaere ved graensen, men igen var det braendt sammen for den Thai der skulle goere sig forstaelig over for os. Saa det var noget med en kilomet hen til graensen som vi tog paa scootertaxier, med fuld oppakning, gennem byen som havde mange toerklaeder gaende rundt, for at goere klar til endnu en dag. Scooterne fik en ordenlig roevfuld Bath for at koere os de faa meter, vi skulle alligevel bare af med dem, og saa tjekkede vi ellers ud af Thailand og gik over graensen sammen med en ged... Vi kom til at taenke over vi ikke har set geder i Thailand, og fik nu svar paa hvorfor, de immigrere simpelthen til Malaysia!

I Malaysia er hovedreligionen den der med Alla, og kvinderne gaar derfor med toerklaede, saa en overraskelse var det at det var ene kvinder der sad i graenseposten.. (Bonusinfo til jer der hjemme)

Naa, men inde i Malysia tog det ikke laenge at finde en taxa, en gammel flyder der lugtede af mug, men som tilgengaeld kunne hvine rundt i svingene. Og det gjorde den ikke saa ;idt endda. De koerer noget hurtigere der i Malysia end vi lange har vaeret vant til i det lune oesten.
Naa, men han fik os koert til faergen, selvom vi lige en overgang var ved at tro han var paa afveje med os tre traette piger. For vi troede vi skulle til `en by, som i virkeligheden var en anden, saa da han blev ved med at "koere forkert" var vi ganske sikre paa vi skulle laengere ud paa boehlandet og halalslagtes, men men det blev vi ikke kom ned til havnen (den rigtige) og koebte billetter af en yderst engelsk veltalende pige og kom om bord paa en speedbaad som skulle fragte os den halve times tur over paa droemmeoeen Perhentian. Det var en vaeldig tur, hvor vi til tider lettede fra saederne som vi paaskoennede var godt polstrede, og det at komme til den her lille oe, hvor en endnu mindre baad sejlede os ind og satte os af lige paa stranden! var virkelig det hele vaerd. Med sand og vand mellem taerne, sol og tyrkiesblaat vand omkring os stod vi nu paa en helt stille oe, men en fin strand, og haab om at de lovede hytter skulle ligge oppe bagved hvor man ikke kunne se. Det blev 5 dage uden for civilisation, kun med snorkling, sol, afslapning og ingen el i loebet af dagen, hvor man lige kunne faa ro og stilhed ind, inden vi skulle moedes med drengene i Kuala Lumpur soendag den 14/9, som vi valgte at flyve ned til. Saa kunne drengene komme os hente os i lufthavnen denne gang, plus at det ikke skulle tage en hel dag, og ikke var saa meget dyere end en busbillet. det var hvad vi selv ville kalde en win win situationog utrolig positivt, at vi ikke skulle bruge en dag i bus. Alt var faktisk fantastisk, vi var ude at koere med en morsom taxachauffor der ville have os til at synge med paa hans Bollywood sange, sms`ede drengene om hvor og hvornaar, og det var bare saa nemt som noget kan vaere, lige indtil vi landede i Kuala Lumpur, hvor der ikke var nogen Allan og Klaus! Vi ventede lidt, gik lidt rundt for at lede efter dem, proevede at ringe til dem fra en moenttelefon, da Ibens talefon naegtede at tage signal til sig og derved gjorde os umulige at kontakte eller goere noget den anden vej. Ventede lidt mere, og tog saa en taxa ind til byen og haabede paa de var paa et af de hoteller vi havde anbefaler gennem Planeten (Lonely Planet bogen) Og det var de heldigvis! Det var heldigt for ellers var det blevet en svaeere detalje at finde de herrer i den lille, store by. De var paa nr to sted vi ledte, Hotel Lok Ann, lige midt i travle og larmende China town. Et ganske godt sted med varmt vand og aircon... Luksus i forhold til vores gennerelle standart.
Vi foretog os lidt forskelligt i Kuala Lumpur, koerte meget med skytrain, et must naar det nu er der, det er saa nemt og dejligt ikke at skulle forhandle taxa, som vi alligevel ogsaa koerte lidt i. Saa parken som var en samling af flere forsklellige parker samlet, var i Planetorie og lege en eftermiddag, samme dag som vi var paa nationalmuseet og blive positivt overrsakede. Det var helt moderne og in med lys, film og udstilling, vi saad en hal dag ved en tattuvoer.., hvor Klaus blev pint i 6 timer af en satans lille hun djaevel. Mage til sadistisk lille satan skal man lede laenge efter, men paent blev det da! Saa var vi ellers i byen, og hyggede indenfor da der kom et par byger. Den 2o/9 kom tidligere end forventet og det blev tid til at vi skulle til Singapore. Aftenen for havde vi vaeret ude og se hvad bylivet havde at byde paa, og det var ganske udemaerket da de havde Carlsberg paa kortet, Saa da toget kl 08.15 loerdag morgen med 5 traette mennesker om bord paa 1. klasse til Singaporekunne det kon vaere de kunne sidde op og sove, trods snorkende indere og hylende unger i et bumletog i 6 timer.
Egentlig var det ikke saa slemt, det var lidt ligesom at sidde inde i kupeen og kigge ud paa en daarligt sammenklippet film. Ruden var godt snasket og plettet, saa seneriet med palmerne, de smaa farverige huse, klipper, marker og oede omraader lignede daarlige efteligninger af virkeligheden. Ligesom nogle af de Klippestykker vi har set i flere vandfald, der ser saa falske ud at Djurs sommerland gjorde det bedre. Vi kom til graensen hvor vi skulle ud af toget med alle vores ting, ind og Stemples ind i en hal hvor man ikke matte tage billeder af ders Flapper. De sving doere der soergede for at kun en ad gangen kom til kontrol, saa Lone maatte paent slette sit billede fra den hal, mens en mand i uniform kiggede med... Vi fik ikke en gang scannet taskerne, men der kom en hund, med en lille dame i uniform, ogsaa kunne vi koerer videre til selve Singapore by.
Hvor vi paa banegaarden blev moedt af vores sidste traelse krajler taxachauffor i oesten. I guder han var da ogsaa traels for 3 ugers penge. Han var saa "flink" at tilbyde vi kunne bo hos ham. Alle 5, i samme stue, for et vildt beloeb, paa gulvet. Han ville koere os til lufthavnen til alt for mange penge og blev ved at ville koere os andre steder hen. Vi endte paa Tekka hotel som han godt nok fandt til os. Det ligger i Litle India omraadet i Singapore, og det var lidt skidt for vores blodtryk da der de sidste par uger er vokset en smule intolerance frem over for inderer. Der har vaeret for mange trealse paa gader og straeder der vil saelge lort. Men det var udemaerket og for den ene nat og to dage, hvor vi saa pariserhjulet paa havnen, noget af den kaempe kontainerhavn der er. Byen gennerelt, Botanisk have med en lille jungle i. Mama Mia i biffen. En kaempe biograf i en af de mange shoppecentre i Singapore, som var booket med gravide, og smaa boern. Saa vi i god tid mod lufthavnen soendag den 21/9 kunne tage stille og roligt afsted, og sige farvel til drengene... og saa flyve den 7 timers lange tur til Syedney, hvor vi havde halvanden time paa gulvet i terminal 33, hvor vi gjorde os det saa behageligt som muligt foer turen gik videre til Oakland. Hvor vi, efter grundig kontrollering, om vi medbragte det ene eller det andet der evt kan oedelaegge floraen og give pest til denne verdensdel, kom ud foran lufthaven. Til en flot dag med dejlig frisk luft, blaa himmel, sol og kuldegysninger. Og den berusende foelse af lykke, endnu en gang:) Vi tog en bus imd til byen hvor vi fandt et godt hostel med eget vaerelse.
I morgen tirsdag, den 23 sep skal vi paa city tour og see hovedstaden. Hvilken vi indtil videre er meget glade for. Byen er paen og ren, stor og hyggelig paa samme tid. Der er saa paent. Bare det stykke fra lufthaven og til byen som vi koerte. Er der palmer og man kan godt se det kun lige er foraar, da der stadig mangler bade paa mange traer, men vejret er lige saa gost som go dansk sommer. Vi glaeder os mega til at se resten af landet, og nu har vi ogsaa fundet ud af hvordan vores buspas fungerer, saa det kan kun blive godt.
Tager videre til Mercury Bay i overmorgen.
Vi hilser fra alle os her ovre paa den anden side af jorden, til alle jer vi savner paa den anden. Knus Prinsesserne. Mandag den 22. septem

Fra Khanom til Koh Samui 8/9-08

Billederne til denne omgang er blevet opgivet at saette i orden, i stedet kan I bare nyde dem hulter til bulter! :)

Vi fandt strand i den lille afsidesliggende by Khanom. Vi havde troet vi var langt vaek i Tammerat, men det her var aegte paa landet. Vi var saa langt ude at der ikke engang var internet. Til gengaeld laa der et meget fin hotel, som ikke havde ansatte der talte engelsk saerlig tit da det tog ca et kvaerter at komme frem til hvilket vaerelse vi skulle have og hvad prisen var. Men saa kunne vi ogsaa nyde poolen hvor en lille mand kom springende med friske haandklaeder hver gang vi kom derned. Et vaerelse der duftede af tyggegummi og badekar + tv og bloede senge. Men for at komme til dette afsides ferie sted maatte vi gennem en raekke proevelser. Vi havde fundet deletaxierne dagen i forvejen, men fandt foerst deres saakaldte kontor da vi kom og gerne ville fragtes til Khanom. De var vaeldig flinke og ville gerne have os med selvom de ikke helt forstod os, og selvom de opfordrede ods til at laese deres prislister, blev det med fakter og finger tegn man kommer laengst med her, da ingen af os er saa stive i det thai-skrift. Da vi havde faaet tre billeter blev det tid til picnik paa parkeringspladsen. Toast, jaegerpoelse og vores evige halvanden liters flaske vi altid deler. Da vi saa havde siddet tilpas laenge under halvtaget (der maatte ikke ryges under heltaget) blev vi, 13 personer sat i en bus til 12 og ventede lige lidt laengere hvorpaa vi koerte afsted. Vi endte i Khanom. midt i en by der naesten er en skam at kalde en aegte by. Da de ingen gang havde en 7-11, Na men har kraevede det een sad med taskerne mens andre fandt et sted at bo. Det blev Iben som fik pladsen i skyggen mens Katrine og Lone maatte ud og gaa i heden. De gik og de gik og saa gik de lidt laengere og pludselig kom de til havet hvor det store flotte hotel laa. Der var ingen taxa saa vi lunne komme tilbage efter Iben som efter handen havde siddet laenge og ventet med vores ret saa store bagage bunke. I stedet lejede vi en scooter som lige skulle vaennes til at koere i venstre side af vejen og gav Iben store oejne og en ordenlig griner da hun saa os igen. Derpaa koerte Lones taxakoersel mange gange, ca 6, frem og tilbage for at faa alt og alle til det fine, fine hotel. Her havde vi nogle stille dage, med scooterne hvor vi koerte llidt rundt og saa paa alt og ikke rigtig noget, bla et lille vandspring de kaldte et vandfald og ellers det vi kom forbi, vi badede for foerste gang paa denne tur i pool og noed ellers det gode vejr og at vaere paa landet igen.

Soendag den 31/8 blev det endnu en gang tid til at pakke rygsaekkene og tage videre. Vi havde faaet arrangeret at hotellets taxa skulle koere os de 15 km til faergen til Koh Samui, for det var virkelig svaert at finde en alm taxa. Hvilket vi dog oenskede vi havde gjort da vi skulle betale, for det var et beloeb der naesten kunne have sendt os til maanen i stedet for snoldede 15 km. Vi kom med en meget lokal faerge derover. Saa igen var der nysgerrige blikke paa de 3 skandinavere med den store oppakning. Vi fik os en skraber og stod af faergen til den glaedelige overraskelse at taxaerne paa oeen rent faktisk foelger deres prislister. Vi blev koert til Chaweng Beach hvor det ikke kom lige saa nemt at finde et sted at bo som ellers. Saa den foerste nat var vi paa et halv pebberet sted for saa at finde et noget billigere sted den naeste laengere oppe af stranden.
Det var helt rart endelig at vaere omgivet af turister og folk som ikke kigge mega meget. Der blev koebt de sidste gaver inden drengene skulle komme med kufferten som skulle rede vores lange arme og saa blev der ellers slikket sol. Og ventet spaendt paa at det skulle blive onsdag den 3 sep.
Da drengene skulle komme, skulle vi til lufthavnen og vi valgte at goere det paa nemmeste maade. Med scootere. Saa kunne vi ogsaa tage ud i det blaa og kigge lidt paa oeen inden de skulle komme. Det resulterede i en vaeldig tur vi kom ud paa, hvor det naermest var umuligt at finde det forpulede ankomst omraade i stedet for departure, men efter at have turet de samme veje et par gange fandt vi det endeligt. Skiltningen og det kort vi koerte efter var noget vaerre hoe! Men vi kom frem og moedte BS og Bremme paa tur, begge godt moere efter en lang flyvetur vi laenge havde glaedet os over, ikke var os der var ude paa. Vi aftalte de kunne saette deres ting af paa det hotel de stadig ikke fattede navnet paa mens vi koerte tilbage og afleverede scooterne og ventede paa de ville komme til os paa Lucky Mother.
Vi koerte kun forkert en gang paa vej hjem, det var saa ogsaa saa fatalt at vi endte ved lufthavnen igen, inden vi valgte den rigtige vej hjem. Hvor vi endnu en gang sad laenge og ventede paa dee herrer. De havde vaeret ude i laengere soforklaringer om damer og kaerester da de ledte efter "Lady Mama," selvom vi udtrykkeligt havde sagt Lucky Mother mere end en gang. Men vi kom afsted og i stedet for et halv skod sted vi havde forventet drejede vi ind paa et mega nice resort, som vi piger ellers kun har kunne kigge langt efter og droemme om. Det kan roligt siges det var noget andet end vores beskedne hytte med 3 slags lenolium paa gulvet, myrer paa badevarelset og myg ang mas.
Det var virkelig luksus, ogsaa i forhold til det ellers meget fine hotel i Khanom. Saa her var vi i to dage og proevede at se lige saa snoppede ud som resten af den rige forsamling vi var landet hos, dog er det svaert at se dur ud naar morgenmads buffeten er saa overdaadig som den var her.
Vi havde 5 dage med de herrer foer de skulle til Phi Phi og laere at dykke og vi skulle videre til Malaysia. Vi var alle 5 paa tur en af dagene, igen paa scootere ud og se hele oen, saa vi var godt smadrede da vi kom tilbage hen paa dagen men vi fik ogsaa set en del. En mumuficeret munk som sad i taenkestilling, et vandfald hvor drengene fik reddet paa elefanter. Vi har stadig vores lyst styret efter Umphang. Grand mother og grand father. En kaempe penis og en kaempe vagina lavet af naturens haand som drengene havde laest om hjemmefra og havde som eneste seightseeing. Jeg tror dog ikke det imponerede saa meget som haabet, men den oevrige udsigt var ogsaa meget paen. Der var lidt Bornholm over det... Der blev ellers ordenlig meget massage til de herrer mens vi piger proevede at faa alle vores egendele der skulle sendes hjem ned i kufferten. Vi matte indse at det var et umuligt togt. Baade med overvaegt og med plads. Sa vi sendte det hjem i pakker i stedet. Det blev ogsaa til 35 kg.... Men saa var der naesten heller ikke noget der skal med drengene i kufferten.
Soendag den 7. sep var sidste aften paa Samui saa der blev festet. Vores sidste aften sammen inden Malaysia hvor vi aftalte at drengene skulle komme ned til os igen, efter deres dykkertur. Ogsaa kan man ellers sige der var ordenlig gang i gaden, og fulde mennesker der skulle tidligt og mandag morgen for at sejle til PhiPhi. Hvor de efter sigendeskulle have vaeret ramt af svaer soesyge... Selv Blev vi og sov laengere, indtil at vi skulle tjekke ud kl 11. Da var Iben dog ikke taet paa at vaere mindre fuld men ud kom hun. Vi tullerede lidt rund i byen, fik toemmermands massage, og fik tiden til at gaa til klokken blev 14 og vi skulle hentes. Hentes til et lille grimt kontor paa den anden side af oeen fopr at vente endnu 3 timer paa nogle ret saa ubehagelige baenke, saa vi kunne komme med faergen som alligevel foerst sejlede kl 18. Det er sku Thailandsk effektivitet naar det er bedst!

Phuket og Nhakon Si Tammerat

Efter faergen til fastlandet ventede en laengere rejse, med flere forskellige transport midler. Foerst en skrumler tur med en gammel spand af en bus, som var spaekket med koed. Smaa bitte saeder til mange store vestnumser. Flest irerer og mange franskmaend. Havde et par vente positioner paa et fortov, et rejse kontor ogsaa den lange bustur over paa oeen Phuket med en nogen lunde bus, som desvaerre er bygget til asiatiske mennesker og derfor med begraendset benplads, der kun bliver mindre naar saederne bliver lagt ned. Det er sjov som alle de skaevoejer misforstaar det der med muligheden for at laegge saederne ned. At man har kan aendre ryghaeldning i loebet af en 7 timers bustur er ikke det samme som at de skal allerlaengst tilbage, hele turen! Men der er man jo saa forskellig. Endestationen var Phuket bus station, hvor vi med alle de kroeblinge vi nu var fik placeret os og betsemt at det skulle vaere On on hotel der skulle nyde besoeg af os. Et hotel der blev brugt i filmem The Beach;0 Der fik vi os humpet hen(Iben med en flaenge i foden og Lones nyindbundne knae. Alle ofre til poolpartyet) De havde plads, og selvom der er ret saa lydt og kun myggenet overst oppe i stedet for mur saa var det ret saa hyggeligt. Vi fik en omgang pizza hos en aegte Pappa med aegte Italiensk pizza. Havde et par dage i Phuket by, hvor vi bla tog et visarun til Myanmar, saa at vi har visum til en maaned mere her i Thailand. En lang dag kun med koersel, blev dog enige om at vi gerne ville betale en lille overpris for at koere saa langt under de gode forhold vi nu en gang havde.
Det regnede den dag vi tog fra Phuket til strandbyen Kata. Det erfter sigende skulle badeparadis... Jo jo, der er da en strand, men saa stopper det sjove vist ogsaa. Stranden er noget hoe, selv Nhathrang i Vietnam var bedre end den her. Der var skrald over hele stranden, boelgerne var alt forstore til at vaere sjove, sandet var noget poroest, gult, traels noget, og der var et vandloeb ,med noget stinkervand fra byen... Vi tog tilbage til Phuket efter et par dage med regn ind i mellem, og meget tid paa vaerelset, som tilgengaeld ikke kunne klages over, bortset fra det rige dyreliv ude paa terrassen. Kaempe myrer, egern, cikader, flagermus, smaa myrere og firben. Vi fandt en taxa tilbage til OnOn hotel hvor vi havde en enkelt overnatning foer vi tog en bus vaek fra denne skuffelse af en oe. Vi havde jo godt hoert fra folk hernede at Phuket ikke var saerlig, men vi skulle jo finde det spoegelseshus, hvilket vi aldrig fik gjort. Naa, men bussen skulle koere os til denne lille knap kendte by, der skulle vaere et historisk stop, med skyggedukke vaerksteder. Vi blev sat af i vejkanten.. der var aabenbart ikke lige et busstoppested. Saa de havde kastet os lige i armene paa en flok taxachaufoere, der ikke kunne et klap engelsk, men dette faktum hold dem ikke tilbage, specielt en mand blev ved at tale lystigt til Katrine, som stod og virkelig , ikke forstod noget. Det gik dog hverken vaerre eller bedre end vi fik peget os frem paa et kort og faegtet os til en pris. Og vi endte ved det hotel vi haabede.. Det er saa lidt besogt af vestlige mennesker at folk her stopper op for at betragte os, raaber Hello, hello som ca er det engelsk vi kan. det menneske vi har moedt som taler det bedste engelsk her var en lille dame i en skobutik, der kunne formulere om vi havde vaeret pa stranden og at vi ligener family. Det synes alle her ovre, ja faktisk er der flere eksempler paa at de ikke kan se forskel paa os, hvilket vi morer os lidt over, men hva, det er vel ikke vaerre end vi ikkek an kende forskel paa dem. Ellers er det saa civiliseret at selv politiet dytter efter os. Vi har oplevet lidt af nutidens Thailand. Uden for turisternes tummerum, og det har varet anderledes saa hvis vi kan finde en strand igen og faa besoeg af drengene snart saa har Thailand vist heller ikke mere til os. I morgen fredag den 28/8 tager vi en "van" Videre til en strandby der hedder Khanom og haaber at finde ordenlig strand inden vi tager tilbage til turist "helved" paa Koh Samui, hvor vi skal moedes med Allan og Claus den 3/9.

Koh PhaNang

Turen fra Bangkok til denne party oe, startede paa en mindre bekvem maade end forventet. Med at vi selfoelgelig kom til tiden, fik klistermaerker paa bluser og baggage, Faergebilleter og blev placere paa en kantsten hvor vi paent kunne vente paa bussen som skulle vaere der i loebet af 20 min. Det skulle saa gaa hen og blive 4 stive timer vi sad midt i Bangkoks lumre varme og ventede paa en bus, som vi paa et tidspunkt begyndte at tvivle paa rent faktisk eksisterede. Vi var 3 piger der ikke havde sovet saa meget dagen i forvejen pga en vaeldig bytur, saa det kunne bare have vaeret sagen hvis vi kunne komme i bussen, sidde enormt daarligt og bare SOVE, men skaebnen ville det anderledes og saa skal man heller ikke brokke sig over at skulle sove paa Bangkoks fortov foer vi fik den luksus at se bussen. (Mange goer det allerede)

Personalet undskyldte og hentede myggelotion, og en kagebolle for at mildne de efterhaanden mindre glade passagerer. Der alligevel ikke kunne naa deres morgen faerge dagen efter. Her var det vi tankte at vi oplevede heldet i uheldet, for der havde nemlig ikke vaeret plads paa morgenfaergen til os saa vi skulle alligevel vente paa den kl 13. Nu havde vi saa bare selskab...

Man sad rigtig nok daarlgt og sov i bussen, men vi fik da sovet, og da vi kom frem til "pieren" Landgangsbroen/havnen naeste formiddag, blev der ogsaa luret i strandstolene i skyggen. Hvor de 3 vente timer hurtigt var ovre. Vi sejlede med en katameran-en af de der hurtige baade... Det tog ca en 4 timers tid med hoej soegang-naar de der boelger er store... Katrien og Iben havde noget soesyge i maverne og var mere end parate til at kaste sig af baaden da vi endelig skulle af paa kajen paa Phanang.

Her maa de have importeret papir for mere end en regnskovs vaerdi. Vi fik absurd mange brochure stukket i haanden, nogle i flere eksemplarer, inden vi fandt ud af at tage en deletaxi, de 5 km, ned til Rad Hin hvor Fullmoon finder sted. Vi blev koert til det dansk ejede hotel, Same Same hvor vi tilbragte den foerste nat. Dagen efter flyttede vi til Black and White som vi var ude og finde samme aften, til halvt saa mange penge, men tiil gengaeld et meget paenere sted.

Rad Hin er meget rolig foerst paa dagen, og staar man op foer 8 griner alle lokale af en fordi de tror man aldrig naede at komme i seng. Stranden er udemaerket, dog er sandet knap saa meget "kun sand" som Samet, og man har det ligesom i den der tjaereborg reklame hvor tre gutter loeber og loeber ud i vandet for at det skal blive dybt nok til at kaste sig i det og en dame saa siger "Naar vi siger boernevenlig strand, saa mener vi det!" Saadan er vandet ogsaa her, bortset fra at vi ikke ville synes det var det bedste sted for boerne familier, da det er en konstant svaerm af stive mennesker og stranden fuld af boder hvor man kan koebe de berygtede fullmoon spande. Der udover skal man passe paa glasskar foerst paa dagen. Og hvis man saa kunne komme til paa stranden for de mange strandloever og sild var man taet paa at kalde det paradis. Om ikke andet saa er det et paradis for fest og gang i den, vi skulle bare lige lure hvor alle mennesker gik hen for at feste. Det var skam nede paa stranden selvom der ikke var fuld maane endnu, saa var der gang i den dernede med ildjongloeere og musik.

Det blev 5 dage med skiftevis toemmermand og fest hver anden dag, hudafskrabninger og glasskaars snit i taeerne. Stand, sol og massage:)

Vi havde et spa sted taet paa, som blev brugt mere end een gang... Fordi de var saa gode til at massere os med deres velduftende kokus olie og rolige musik, efter en nats bytur er det en af de mere behagelige maader at pleje toemmermaend, det kommer naesten op paa siden af en stor fedtet burger;)

Fuldmaanefesten var vild. Det var 15.000 skide stive mennekser samlet paa en strand. Malet med neonlysende krigsmaling i alverdens moenstre og farver, med Musik ud over det hele, og maanen som sad saa fin og rund deroppe paa himlen. De foerste par timer i hvert fald. For paa et tidspunkt kigger vi op paa maanen, da det jo var den vi fejrede, og saa at den knap var halv.... Sikke noget fusk at slukke for maanen lige naar vi skulle til at danse for den.

Maaneformoerkelsen var ikke langt fra at vaere hel, men det saa ikke ud til der var nogen andre der opdagede det da alle var travlt optaget med at fjolle fulde rundt paa denne sandede strand.

Dagen efter Soendag d, 17/8 var luften tydeligvis gaaet af ballonen. Det var ingen mennersker paa gaden, der var helt stille og de der af en eller anden grund havde bevaeget sig udenfor de nedrullede gardiner, skulede oemt rundt i den skarpe sol, og saa lige saa utilpasse ud som Dracula ville have gjort paa denne solskinsdag.

Vi brugte denne onde dag paa at koebe billeter til Phuket, havde naesten kun een tng i hovedet og det loed paa at komme vaek fra denne oe, tror det var en begyndende oekuller! Nede paa billetkontoret sad en veltalende thai dame, og der kom det ene opkald efter det andet med forvirrede skandinaviske piger som ikke var helt sikker paa hvilken dag det var eller havde mistet deres billet i havet. Saa foer vi fik vores billeter fik vi opmhyggeligt forklaret at vi skulle vaere der til tiden, passe paa vores billeter og en grundig gennemgang af hvordan det skulle forgaa med de forskellige transport midler... det er ikke altid nemt at vaere hoej, blond og skandinavien.

Kom hjem i seng efter en god aftensmad, da det for nogen var dagens eneste maaltid, og kom iseng saa vi ikke skulle misse taxaen mandag morgen kl 6.00.

Koh Samet og tilbage til Bangkok

Tirsdag d. 5/8-08
Satte vi afsted til Oeen Samet, med al bagage op i skytrain, som vi for resten er de store fans af. Det er moderne, hurtigt, nemt og saa skal man ikk staa og forhandle pris med nogen snydetampe. Ganske genialt! Vi koerte ud til den oestlige busstation hvor vi havde billetter til Samet booket fra Jysk. Det var blevet os fortalt det skulle vaere lige til, og det var det. Staa paa bus nr 23, staa af ved endestationen, gaa ned paa faergen, og vi skulle ankomme til solnedgangen. Det gik som oensket indtil vi kom til faergen, hvor der blev lagt 130% af billetens pris oven i for at fragte os derover. Det er kun 10 kr, men princippet i at "rippe" turisterne fordi det var sidste baad og vi ikke havde andre muligheder er simpelthen for lad. Foerst var vi standhaftige og naegtede. men vi maatte dog give os tilsidst. Saa det var efterhaanden buldermoerkt da vi sejlede over til oeen. Det var Aergeligt da det skulle have vaeret en flot tur, men det der var mest irreterende var at det lokate par som var med baaden ikke skulle betale ekstra, og oven i koebet lod som om de ikke fattede en brik engelsk. Men vi kom over og blev ikke overrendt af taxamaend, da tidspunktet var lidt skaevt... Dem vi til gengaeld fik fundet frem, ville ogsaa gerne tage overpris, men siden der i virkeligheden ikke er saa langt rundt paa Samet fik vi det til prisen paa taxaskiltet (som i forvejen var halv pebberet)

Saa var det glaedeligt at komme til Naga bungalows, og finde ud af at de havde palds til os, dejligt billigt for en fin bungalow hvor der dog kun var en dobbeltseng men med 3 soveposer som udgjorde ca samme bloede underlag for Lones skoenhedssoevn var det lange godt. Da det var meget moertk da vi ankom og kun kunne hoere havet, samt musik fra den naermeste bar, var det en kaempe positiv overraskelse at havet var stort, boelget og blaat lige neden for bakken da vi slog oejnene op naeste morgen.
De har noget fantastisk mad der paa Naga resort, og fik for foerste gang siden Dk broed der er vaerd at saette taenderne i. Plus at de har kornflakes med frisk frugt til morgenmad:)
Stranden var fantastisk. Sandet var kridhvidt, og saa fint at det piftede nar man gik paa det. Havet var ikke saa salt som i Vietnam. Luften var koelig naar man var i vandet og omvendt, nar man ikke var. rigtig rigtig laekker endelig at finde strand og det saa var saa laekkert. I Bangkok havde vi moedt danske Tommy og australske Heather som vi igen stoedte paa her. Dem brugte vi meget tid sammen med, spillede ordenlig meget 500. Og snakkede ofte laenge efter aftenens visning af Godfather. De viste film i receptionen, saa vi fik set Godfather trilogien. og haber meget paa at kommet tiil at moedes med dem naar vi rammer Australien.
Ellers var det maks afslappelse her, kortspil, stranden og hygge. Saa det var lidt vemodigt da vi allerede loerdag d. 9/8 blev noedt til at tage tilbage til Bangkok saa vi kunne komme ned paa Koh Pahnang i god tid til fullmoonparty'et.
Det gik dog noget nemmere at komme tilbage til fastlandet. klokken var ogsaa kun 12 og der var mega mange der skulle med, saa after at vaere gaaet om bord paa den forkerte baad, og Iben havde faaet pulsen ned igen om bord paa den rigtige baad gik det lige saa snildt med at komme tilbage til Bangkok. Paa busstationen fandt vi igen foers en taxa som naegtede at bruge taxameter, men det gjorde den naeste ikke og vi koerte tilbage til Jysk/ Hvor vi igen blev indlogeret paa sovesal, og arrangeret transport til Koh Phanang den naeste aften. Om aftenen tog vi ind til den oplyste gade Caosan Road for at faa lidt af stemningen og en oel, For at fejre festivallen paa en bar med noget rigtig godt live musik, og saa endte med endnu en bytur;) Vi ka ikke goere for det, uanset hvor tager hen, tager vi festen og solskinnet med os!

Det var roede ojne og traette hoveder der vagnede naeste dag, men Iben og Lone kunne ikke sove mere, hvilket maaske skyltes de vakkelvaarne senge hos Jysk, der knirkede og knagede naar man vendte sig i dem, og det gaelder alle 12 senge paa stuen, saa mens Katrinen Med det store sovehjerte godt kunne droemme sig vaek fra knirken og varme tog Iben og Lone afsted for at opleve en aegte storbys park. Lumpinipark. Den var meget paen, og stor, saa det blev besluttet at have stukket naesen indenfor og betradt det veltrimmede graes var nok til at sige man har vaeret der. Det er jo ikke fordi det uendelige overskud er der dagen der paa.

Resten af dagen gik med at tjekke ud, vi naaede det lige inden 11 , kigge mere paa butikker, og endnu en gang smutte paa maccen foer vi traskede paa traette foedder tilbage til Jysk og laante DVD rummet for at se de gronne slagtere som hotellet laante os. Saa blev der sovet lidt, og ringet tillykke med foedselsdagen til Katrines mor foer vi spiste aftensmad og flyttede os, med alle vores ejendele til Caosan Road hvor vi skulle med natbussen til Koh Phanang.