Nu i Cambodia

Saa for katten, saa gik der 10 dage foer vi fik lagt noget nyt paa bloggen, men i ved jo at tiden flyver naar man hygger, og det goer vi i stor stil, saa det er ikke saa maerkeligt hvis tiden gaar alt for hurtig.

Vi har simpelthen vaeret i Saigon, over den Vietnamesiske/Cambodiske graense, Phom Phen og nu Siem Riep siden sidst.
Den sidste dag i Nha Thrang saa vi den store hvide buddam hvoer de boern som munkene grangiveligt burde passe paa, laver en masse svindel, humbuk og tiggeri for at lokke penge ud af turisterne. Det er saadan set fair nok de proever, vi er bare nogle skvadderhoveder at hoppe paa mange af tricksene. Men vi fik da set den og hilst paa ham Budda, for naesten det samme beloeb det kostede at smutte vores kroppe ned i kur-mudderbade, og skoelle dem med varmt mineralvand bagefter ude i Hot Spring centeret, der havde opvarmede pools som attraktion... Ja, for hvem gider dejlig koeligt vand hvis de kan faa lov at kloejes i en 37 graders varm pool?
Vi kunne lige naa at bruge resten af eftermiddagen paa en tur i beauty salon, hvor vi blev vartet op og nusset om, for latterlig smaa penge, foer vi "hu hej vikde dyr" skulle med nat toget til Saigon. Denne gang paa en 2. klasse. Hvilket vil sige man ligger 6 personer i en kupe. Og kun een person i hver koeje, ellers bliver kondujtoeren nervoes for om skidtet holder:)
Vi ankom til Saigom halv 4 om morgenen, glade og traette, for vi skulle jo hen og sove paa det hotel, som manden bag disken paa det sidste hotel havde hjulpet os med at booke. Eller det troede vi, for det havde han slet ikke gjort!
Saa vi stod i Saigon kl 03.45 torsdag d 17 juli og blomstrede. Men, men, men, det gik hverken vaerre eller bedre end at vi saa byen vaagne, fik nudler og turens foerste Carlsberg til morgenmad mens vi fandt et andet hotel hvor vi kunne faa et vaerelse fra kl 07.30. Efter en lille lur gik vi paa tur i Saigon. Vi fandt hen paa Storm P, en dansk ejet bar/restaurant som var blevet os anbefalet af en dansk mand vi havde moedt i Nha Thrang. Det var bare for godt at komme paa Storm P, for han havde nemlig leverpostej, og fiskefiket med hjemmelavet remoulade som vi godtede os med til vores nu prae-jule-frokost. Var paa Krigsmuseum, hvilket var noget kradsboerstigt stads. Det var ikke for rart at se de mange billeder af massekrede soldater og civile, bomber og vanskabte mennesker de udstiller med.
Det blev ikke til forfaerdelig mange dage i Saigon, for naar man foesrt har set det man skal se der, kan man egentlig kun bruge penge, og det er noget skidt, da Saigon er ok dyr og vi maaske er blevet lige lovlig gode til det, saa efter et par dage sagde vi farvel til Vietnam og drog til Bambodia.
En 6 timers koeretur med toemmermaend (igen), hylende og gummiandpivende unger, smaskende og boevsende koner og en harkende maend.
Saa det var med den stoerste form for forstaaelse af proceduren for at komme over graensen: Vores pas blev samlet sammen og delt ud 4 gange, vi skulle raabes op i en paerevaelling for at komme ud af Vietnam, ind og ud af bussen 3 gange, lige kigges paa ved Cambodia overgangen, ogsaa haabe paa ar alles pas kom med bussen inden vi koerte videre. I Phnom Phen var det det saedvanelige gedemarked da vi skulle af bussen, vi var dog heldige at faa en tuc tuc chauffoer der talte flydende engelsk, og som koerte os til et ok hotel, rimlig centralt og bagefter ville koere os ud til The Killing Fields. Det var satme ogsaa noget af en alternativ oplevelse. At staa og gaa et saa fredeligt sted der har vaeret scene for saa sindsyge grusomheder der laa i at myrde over 17.000 nennesker paa 3 aar paa alverdens nederdraegtige maader. Vi tog en dag mere med ham Sam og hans Tuc hvor han koerte os rundt i byen og saa hvad der var at se. Her var vi inde og se det kongelige palads. (Deres dronning ligner den engelske, uhyggelig meget!) og saa havde vu jo vaeret smarte og tage vores silke kjoler med som vi koebte i Vietnam, til at daekke skuldre og knae, men den gik ikke da vi ikke kunne forklare kontrolloeren at det ikke var vores nattoej eller uniformer vi kom valsende i. Saa vi maatte paent leje boker (de nederdele munkene ogsaa gaar i) at tage paa/ud over. Hvilket i sidste ende betoed mere bart hud paa os og mere talje, men de fik deres vilje. For det gaar jo ikke hvis vi nu loeb paa kongen i vores nattoej. Derefter var det faengselsmuseet, hvor de fleste af de mennesker som var blevet bragt til The Killing Fields havde vaeret og blevet tortureret foerst. Der var foer og efter billeder af folk, redskaber til torturen, de smaa celler, en dansk fotoudstilling om portraetbillederne og rigtig, rigtig meget tekst at laese. Vi var paa marked og spiste der, noget af det bedste lokale indtil videre, og et smut paa nationalmuseet, som mest havde Buddastatuer at byde paa.
I tirsdags tog vi saa videre til Siem Riep, hvor vi igen fik en go tuc tuc chauffoer. Eller han startede lidt sloevt med at koere os alle andre steder hen end hvor vi bad ham koere os, men ogsaa har er vi endt et fint sted til en overkommelig pris. Det er enormt hyggeligt her i S.R. Det er ikke en saerlig stor by, og der gaar en flod igennen byen. Vi var ude og se templerne i gaar. Det var stort, flot, impornerende, gammelt og utrolig mange af dem! ja vi naede naesten at faa nok af templer og gamle murbrokker. Vi brugte ogsaa hele dagen derude i junglen. Hvor vi saa vores foerste aegte fritlevende aber, og kaempe jungletraeer sno og dreje sig og rejse sig hoejet over os. Det var helt specielt at gaa rundt der i naesten stilhed naar lige alle saelgere og tiggere var blever rystet af og forestille sig at de mange lange labyrint gange har vaeret fyldt med liv og intakte tage engang. Vi tog lige et smut i byen, for en gangs skyld, i gaar aftes. For man skulle da vaere et skarn hvis ikke en hel gade med barer, der faktisk hedder Bar street, lige skulle kigges paa, om de havde drinks der er vaerd at drikke. Det kan vi saa konkludere i dag, at det har de! Saa vi har taget den med ro i dag, faaet massage og spist verdens bedste is.
Vi tager videre ud af Cambodia i overmorgen, vi har set hvad vi havde planlagt, ogsaa er det en kende dyrere har end i Vietnam, saa vi haaber det bliver bedre i Thailand igen.