Nu i Cambodia

Saa for katten, saa gik der 10 dage foer vi fik lagt noget nyt paa bloggen, men i ved jo at tiden flyver naar man hygger, og det goer vi i stor stil, saa det er ikke saa maerkeligt hvis tiden gaar alt for hurtig.

Vi har simpelthen vaeret i Saigon, over den Vietnamesiske/Cambodiske graense, Phom Phen og nu Siem Riep siden sidst.
Den sidste dag i Nha Thrang saa vi den store hvide buddam hvoer de boern som munkene grangiveligt burde passe paa, laver en masse svindel, humbuk og tiggeri for at lokke penge ud af turisterne. Det er saadan set fair nok de proever, vi er bare nogle skvadderhoveder at hoppe paa mange af tricksene. Men vi fik da set den og hilst paa ham Budda, for naesten det samme beloeb det kostede at smutte vores kroppe ned i kur-mudderbade, og skoelle dem med varmt mineralvand bagefter ude i Hot Spring centeret, der havde opvarmede pools som attraktion... Ja, for hvem gider dejlig koeligt vand hvis de kan faa lov at kloejes i en 37 graders varm pool?
Vi kunne lige naa at bruge resten af eftermiddagen paa en tur i beauty salon, hvor vi blev vartet op og nusset om, for latterlig smaa penge, foer vi "hu hej vikde dyr" skulle med nat toget til Saigon. Denne gang paa en 2. klasse. Hvilket vil sige man ligger 6 personer i en kupe. Og kun een person i hver koeje, ellers bliver kondujtoeren nervoes for om skidtet holder:)
Vi ankom til Saigom halv 4 om morgenen, glade og traette, for vi skulle jo hen og sove paa det hotel, som manden bag disken paa det sidste hotel havde hjulpet os med at booke. Eller det troede vi, for det havde han slet ikke gjort!
Saa vi stod i Saigon kl 03.45 torsdag d 17 juli og blomstrede. Men, men, men, det gik hverken vaerre eller bedre end at vi saa byen vaagne, fik nudler og turens foerste Carlsberg til morgenmad mens vi fandt et andet hotel hvor vi kunne faa et vaerelse fra kl 07.30. Efter en lille lur gik vi paa tur i Saigon. Vi fandt hen paa Storm P, en dansk ejet bar/restaurant som var blevet os anbefalet af en dansk mand vi havde moedt i Nha Thrang. Det var bare for godt at komme paa Storm P, for han havde nemlig leverpostej, og fiskefiket med hjemmelavet remoulade som vi godtede os med til vores nu prae-jule-frokost. Var paa Krigsmuseum, hvilket var noget kradsboerstigt stads. Det var ikke for rart at se de mange billeder af massekrede soldater og civile, bomber og vanskabte mennesker de udstiller med.
Det blev ikke til forfaerdelig mange dage i Saigon, for naar man foesrt har set det man skal se der, kan man egentlig kun bruge penge, og det er noget skidt, da Saigon er ok dyr og vi maaske er blevet lige lovlig gode til det, saa efter et par dage sagde vi farvel til Vietnam og drog til Bambodia.
En 6 timers koeretur med toemmermaend (igen), hylende og gummiandpivende unger, smaskende og boevsende koner og en harkende maend.
Saa det var med den stoerste form for forstaaelse af proceduren for at komme over graensen: Vores pas blev samlet sammen og delt ud 4 gange, vi skulle raabes op i en paerevaelling for at komme ud af Vietnam, ind og ud af bussen 3 gange, lige kigges paa ved Cambodia overgangen, ogsaa haabe paa ar alles pas kom med bussen inden vi koerte videre. I Phnom Phen var det det saedvanelige gedemarked da vi skulle af bussen, vi var dog heldige at faa en tuc tuc chauffoer der talte flydende engelsk, og som koerte os til et ok hotel, rimlig centralt og bagefter ville koere os ud til The Killing Fields. Det var satme ogsaa noget af en alternativ oplevelse. At staa og gaa et saa fredeligt sted der har vaeret scene for saa sindsyge grusomheder der laa i at myrde over 17.000 nennesker paa 3 aar paa alverdens nederdraegtige maader. Vi tog en dag mere med ham Sam og hans Tuc hvor han koerte os rundt i byen og saa hvad der var at se. Her var vi inde og se det kongelige palads. (Deres dronning ligner den engelske, uhyggelig meget!) og saa havde vu jo vaeret smarte og tage vores silke kjoler med som vi koebte i Vietnam, til at daekke skuldre og knae, men den gik ikke da vi ikke kunne forklare kontrolloeren at det ikke var vores nattoej eller uniformer vi kom valsende i. Saa vi maatte paent leje boker (de nederdele munkene ogsaa gaar i) at tage paa/ud over. Hvilket i sidste ende betoed mere bart hud paa os og mere talje, men de fik deres vilje. For det gaar jo ikke hvis vi nu loeb paa kongen i vores nattoej. Derefter var det faengselsmuseet, hvor de fleste af de mennesker som var blevet bragt til The Killing Fields havde vaeret og blevet tortureret foerst. Der var foer og efter billeder af folk, redskaber til torturen, de smaa celler, en dansk fotoudstilling om portraetbillederne og rigtig, rigtig meget tekst at laese. Vi var paa marked og spiste der, noget af det bedste lokale indtil videre, og et smut paa nationalmuseet, som mest havde Buddastatuer at byde paa.
I tirsdags tog vi saa videre til Siem Riep, hvor vi igen fik en go tuc tuc chauffoer. Eller han startede lidt sloevt med at koere os alle andre steder hen end hvor vi bad ham koere os, men ogsaa har er vi endt et fint sted til en overkommelig pris. Det er enormt hyggeligt her i S.R. Det er ikke en saerlig stor by, og der gaar en flod igennen byen. Vi var ude og se templerne i gaar. Det var stort, flot, impornerende, gammelt og utrolig mange af dem! ja vi naede naesten at faa nok af templer og gamle murbrokker. Vi brugte ogsaa hele dagen derude i junglen. Hvor vi saa vores foerste aegte fritlevende aber, og kaempe jungletraeer sno og dreje sig og rejse sig hoejet over os. Det var helt specielt at gaa rundt der i naesten stilhed naar lige alle saelgere og tiggere var blever rystet af og forestille sig at de mange lange labyrint gange har vaeret fyldt med liv og intakte tage engang. Vi tog lige et smut i byen, for en gangs skyld, i gaar aftes. For man skulle da vaere et skarn hvis ikke en hel gade med barer, der faktisk hedder Bar street, lige skulle kigges paa, om de havde drinks der er vaerd at drikke. Det kan vi saa konkludere i dag, at det har de! Saa vi har taget den med ro i dag, faaet massage og spist verdens bedste is.
Vi tager videre ud af Cambodia i overmorgen, vi har set hvad vi havde planlagt, ogsaa er det en kende dyrere har end i Vietnam, saa vi haaber det bliver bedre i Thailand igen.

I Hoi an og saa videre.

Vi skriver i dag tirsdag den 15. juli. Vi befinder os i Nha thrang, og har det herligt. Siden torsdag har vi, ligget paa stranden torsdag, samme dag hvor vi kunne hente vores kjoler... og smukke var de. Der skulle dog lige rettes lidt hist og pist, men saa passede det med at faa lavet et par saronger og et par bikinier til fredag.
Paa stranden kom der flyers forbi om en salsabar, og vi aftalte med to norske piger at moedes der kl 22. Eller, vi kom der kl 22, efter at have vaeret en tur i bad og brugt mascara var vi der saadan set til tiden og mens de aldrig dukkede op. Tilgengaeld kom et par spaniere og en tysker som de ogsaa braendte af, hvilket vi lavede vores egen gode fest ud af. Den varede til et stykke ud paa natten, hvor vi sluttede hjemme paa hotelvaelressesgulvet med vores engelske tale der ikke ville stoppe igen. Da vi endelig fandt ud af det var en god ide at komme i seng, var det straks mere besvaergligt end beregnet, isaer da Ibens seng nemlig var lidt af en vildkrabat, der kastede hende ud af den, i det oejeblik hun ramte den. Da havde vi alle fokus paa gulvet et par minutter. Katrine og Lone hylende af grin, mens Iben graedgrinte nede paaa gulvet.
Naeste dag var straks et andet humoer. Stadig alt for grinende, men ikke for gode i maverne. Det var stabilt, dog i kke praengende! Alt hjalp lidt, da vi fik lidt morgenmad ved en 13 tiden. Resten af dagen gik med at tage det meget roligt paa hotellet, bestille busbiletter til Nha thrang og finde ud af, at vores bikinier ikke var klar endnu.. hvilket godt kunne gaa da vi ikke skulle afsted foer soendag aften.
Loerdag gik med at se paa de gamle sevaerdigheder i Hoi an. Og vi fandt ud af, at kalde Hoi An for en "ancient city", maaske lige er at prale...
Men vi fik da set et par huse der er et par eller fire hundrede aar gamle, og en japansk overdaekket bro, (en bro, japansk inspireret. Ikke noget at heppe over).
Vi var ogsaa forbi markedet, det var en del af gaaturen i Den ensomme Planet, og som sjovt nok lignede de andre markeder vi har vaeret paa, hvor vi blev hustlet ind i en slags skoenhedsalon. Her var alt Same Same, but different.
Et udtryk der begynder at vise sin virkelige form og stoerrelse herovre.
De fjernede haar paa benene med sytraad. -Ekstremt smertefuldt og til overpris, men saa kan vi vel bare laere ikke at gaa i gang med noget foer end vi har aftalt en pris...
Derefter var det stranden vi endnu engang satte kursen i mod. Her tilbragte vi dagen, indtil det blev moerkt, og vi blev noedt til at skynde os tilbage til skraedderen efter kjoler, jakker, bikinier og de sko vi ogsaa havde fundet dagen foer. Pakken som vi sendte hjem herfra var en sjov stoerrelse. Vi sendte mange skaegge ting hjem, som stroemper, en sten, madkasser, jakker, et par kjoler og infopapir om ture man kunne komme paa, og haaber nu de sikkert vil ramme Danmark om 3-4 maaneder. Det blev 15 kg vi kunne sende af sted for 37 $.
Soendag sov vi laenge, saa laenge man kunne. Ogsaa denne dag var i strandens tegn, som var herlig. Det er i hvert fald foerste gang nogen af os har ligget og solet os i regnvejr! Det vil sige, der var en byge, paa 10 lune minnutters varm regn der lige tog og koelede strandsandet ned.. Vi skulle med en sovebus 18.30 saa vi tog hen til skomageren for at hente de sko der ikke havde vaeret klar om loerdagen, og naede at blive sure og komme op og diskuterere med ejerne om et par sko til Lone, inden vi gik. Vi endte med at faa vores vilje! Saa hentede vi nogle sandwiches paa en autsralsk ejet restaurant og fandt lynchier (en lille blomme agtig frugt) inden vi blev hentet til bussen.
En sovebus hernede er, hvor smaa skaevoejede 1,5m mennesker kan have deres ben. Saa vi laa temmelig kroellede sammen den nat, indtil vi naede Nha Thrang naesten to timer foer end forventet.
I Nha Thrang var der en gut som ville vise et godt hotel. Hvilket vi sagde ja tak til. Vi endte med at sige ja til nr. 2 han viste, men vi kunne ikke faa et vaerelse foerend kl. 7 (vi kom kl. 5) Saa vi gik ned til stranden, som ikke er saerlig langt herfra, og fik solopgangen med, samt en dukkert, sammen med de lokale der laver morgengym paa denne tid af doegenet.
Hehe, paa tilbagevejen kom vi forbi et andet hotel. Blue Sky, hvor vi spurgte efter en pris paa et vaerelse. Det var et tilsvarende vaerelse, bare til 13$ i stedet for 22. Og saa valgte vi at hente vores tasker og kraeve vores pas udleveret igen, hvilket gjorde personalet paa det foerste hotel en smule bitre, men saa kan de laere det!
Der tog vi en slapper for at indhente noget af det soevn man ikke faar i en natbus. Saa passede det ogsaa med at vi kom ud og gik en ordenlig tur rundt i Nha Thrang, og fik planlagt hvad vi vil se og hvornaar. Det er nemlig lige gaaet op for os at det meget snart er den 19. og dermed loeber Ibens visum ud, saa vi skal til og rykke videre til Cambodia, men det fik vi ogsaa ordnet, i receptionen paa hotellet. Billetter til Saigon, og fra Saigon til Phnom Penh i Cambodia, plus koebt den baadtur vi var paa i dag, tirsdag den 15. med toemmermaend! For vi var nemlig til party i gaar, med alle Miss Universe deltagere og deres crew. Lige midt i en aaben bar paa stranden, det var som en lille bid af himlen... Det var med andre ord rocker sjov. Vi snakkede specielt meget med miss Caymen Islands, hun var vaeldig... stiv og tynd, men totalt nede paa jorden og frisk paa et shot efter en maaned med ryge- drikke- og spiseforbud. Og saa var der jo alle de andre der er bag kulisserne paa saadan en forestilling. Vi lukkede festen paa stranden klokken 6 naeste morgen, med en flot solopgang, en kold pils og 10 friske gutter fra DK, USA og Australien. Saa det var en haardere omgang at komme op til en sejltur halv otte, men vi klarede det, om ikke andet lidt stille og knap saa roerig som 5 timer tidligere.
Vi tager til Saigon i morgen aften med tog.

Nu i Hoi An

I dag onsdag den 9 juli er vi kommet til Hoi An. en lille by nede pa Vietnams sydkyst. Og vejret er blevet mere luftigt og udholdeligt, eller ogsaa er vi blevet bedre til at klare presset. For godt nok sveder vi stadig, men ikke i de samme ubeskrivelige maengder.
Sidst vi skrev var fra Hue, saa lad os tage den derfra. fra Hue tog vi en bus til Danang. Det tog os 4 timer at koere omkring 100 km... Efter at Lone lige havde vaeret en tur af bussen efter passene som stadig var i hotellet besiddelse, koerte vi sammen med turister og to smaa skaevoejede unger der larmede som een i pokker. Det var saa slemt at vi blev helt vervoese da vi troede at moedrene gav dem sukker. Men det gik.
Det var 4 timer paa klaebrige saeder uden benplads, saa vi var godt glade over at have et hotel at tage til da vi kom, for blev sat af, et sted i Danang uden for et supermarked, og havde igen alverdens folk til at hive i os. saa ind i en taxa med os og hen til hotellet med os. Vi blev i Danang 2 naetter. Brugte naeste dag paa at tage i vandland. hvilket vi havde set vaeldigt frem til, for vi var saa klar til at skulle bade. Det var dog lidt en anderledes oplevelse saa endelig at besoege det. For vi var i en kaempe vandpark, med kun os som gaester. Vi var faktisk 1 tiil 5 i undertal mod ansatte i parken. Men vi tog det som en oplevelse og proevede nogle af de fedeste og sjoveste rutsjebaner, ja de aabnede dem saadan set for vores skyld, og hele herligheden for kun 27Dkr.
Vi ville have besoegt en kirke bagefter, men ligesom i Sapa var den her ogsaa lukket , vi havde endda hentet toej saa vi kunne vaere respektable for ham gud, men det gik hverken vaerre eller bedre end at vi kom forbi en skobutik, som vi lige tog en fjerdedel af, med hjem. Paa vej hjem kom vi forbi en ihaerdig lille mand, som super gerne ville saelge os en tur paa motercykel, men vi skulle ikke have noget da vi skulle videre til Hoi an dagen efter. "No problem. Me and my crew, we drive you on moterbikes, easy, with bags too" Det ville vi lige taenke over saa fik hans kort og fortsatte vores soegen efter mad. Lone var bare kommet til at tage hans lille lommebog med i skyndingen, med hans kunders glade beskrivelser af turene, det viste sig dog at blive til hans fordel, for saa fandt vi paa at vi kunne koere ind omkring Ho Chi Mihn stien og se om vi evt kunne komme til at gaa paa den, paa den maade. "No problem! You are the managers" Var hans svar ogsaa var det ellers bestemt at vi skulle paa motercykel i 2 dage og ende i Hoi an.
Det har saa ogsaa vist sig at vaere til vores fordel, for det var saa fedt. Roeven smerter, men hold boette hvor har det vaeret en go tur. Vi har set hvordan man udnytter ris, paa ALLE maader og badet under vandfald, set rismarker og jungle og oplevet Vietnam paa en helt anden maade end vi nogen sinde ville have gjort ellers. Vi blev koert til Hoi an hvor de hjeap os med at finde et hotel, og satte os lige i kloerne paa en syerske... Som vi kunne simpelthen ikke komme vaek fra igen, foerend vi var kommet til at koebe skraeddersyede kjoler og vinterjakker. Hvilke vi allerede kan hente i morgen, hvor vi ogsaa har planer om at finde stranden og endelig komme til at bade, og finde et sted at proeve at blive berusede, uden at benytte risvin...

I Hue

Loerdag d. 5. juli
Vi er nu i Hue. Vi kom med toget i gaar, om morgenen. Efter forgaeves forsoeg paa at ryste taxachauffoerer af tog vi en for at komme hen paa vores hotel, og for 1 dollar pr naese var det heller ikke noget problem. Da vi var tjekket ind paa hotellet, gi vi over paa den anden side af parfume floden for at se den gamle bydel, og kejserbyen. Vi var meget traette, og stadig saa blonde at vi gik rundt i middagssolen, uden en egentlig morgenmad. Dvs at vi havde faet vand og en is med udsigt til en elefant inde i kejserbyen, saa fasinationen af de gamle templer og imponerende store mure blev efterhaanden mindre og mindre, det hjalp heller ikke at halvdelen af kejserbyen som man faktisk betaler for at komme ind og kigge paa stod under blaa plastik. men vi fik seet havd der var at se inden for byen, saa det var velkoebt og velfortjaente Oreos der blev taget med hjem fra indkoescenteret, der var en hel oplevelsei sig selv at gaa rundt i. Her oplevede vi bla at man kan koebe yoghurt med skaermtrolden Hugo. Og saa skal det da lige naevenes at Oliver Bjerrehus var paa en kaempe plakat derinde, midt i centeret...
I dag har vi vaeret paa tur op ad i landet og se Vin Moch tunellerne. En dyrt koebt tur i Hanoi, der til prisen var noget af en skuffelse. Vi saa kun det halve a det der havde staaet i brochuren. og fik kun lov at komme ud af bilen et sted, ved tunellerne. Tilgengaeld fik vi frokost paa en meget fin og dyr restaurant, som ikke var det bedste mad vi har faaet indtilvidere, og deres lemon juice var den daarligste vi hidtil har smagt. Derudover fattede vores guide ikke et klap ud over det han selv havde oevet hjemmefra. Godt vi havde hinandens gode selskab, og den lille optur, at tunlerne faktisk var fede at besoege. Nu tager vi en stille aften paa hotellet, med en tur paa en restaurant ned til vandet i aften, inden vi besoeger en kejsers mausoleum i morgen og tager videre til Danang kl 14, med haab om at finde noget strand.

Sapatur

Vi skriver i dag onsdag d. 2 juli. Vi har vaeret en tur i bjergene og gaa, i Sapa og omegn. Det startede lidt vildt, blev nemlig sat paa toget, alene. Uden guide. Bare med billeter til at komme tilbage med, saa vi var tre piger der var en smule nervoese over at skulle alene med toget. Og det var mest fordi at togstationen her i Hanoi ligner et omraade til at samle joeder sammen paa for at stoppe dem ind i de godsvognsligende vogne, der er 3. klasse. Men vi kom helt derop og blev moedt af guiden som igen, grinte til de omkringstaaende da han fik os med. Foerst Koerte vi op til et marked for et miniotetsfolk meed farvestraalende dragter. Der var naesten ingen turister, og det var alle de lokale der kom til det marked. Saa vi var vist mere en attraktion for dem, end markedet var for os. Vi var paa privat tur med vores guide, saa vi laa og sov hen over saederne det meste af vejen rundt den dag. Saa lige graendsen mellem Vietnam, Lao Cai og Kina, Hekou, foer vi blav koert til Sapa til hotellet hvor vi skulle overnatte inden 3 dags trekking turen begyndte naeste dag. Vi har vaeret sindsyg heldige med vejret indtil videre, naar det har regnet har det kun vaeret om natten. Om dagen har vi haft solskin og blaesevejr at gaa i. det har ikke kunne vaere bedre. Vi skulle sove hos 2 familier. Den foerste var saa god. det var mor Soy og far Soa, og deres 2 drenge, rigtig hyggelig dag ,med dem. Den anden familie kunne ikke snakke engelsk, og vores guide var noedt til at lade os overnatte alene der da han skalulle til bryllup, men det var nu ogsaa lidt specielt paa den gode maade at proeve at vaere der selv, kun med fagter og kropssprog... Vi besluttede at tage en jeep tilbage til Sapa den sidste dag, baade fordi det havde regnet meget om natten, og fordi det var en tur opad, som opad sled ikke kan beskrive ordenligt. Derfor havde vi en hel eftermiddag i Sapa, i regnvejr, ,em det bekymrede os slet ikke. for det var ikke en gang rigtig koldt og saa havde Iben jo flotte regnslag med til os.
Jeg vil lige indskyde at vi saa en dansk kendis da vi sad og spiste frokost. Det var ham gutten der var hovedpersonen i Oernen paa tv... Saa ved i det! Vi blev Koert tilbage til Lao Cai i en stoerre bus, sammen med andre turister der ogsaa skulle med toget. Vi gik selv til toget denne gang uden at blive fulgt, saa vi vokser vist med opgaven... i morgen torsdag, de. 3 tager vi toget fra vaek fra Hanoi, til Hue hvor vi har en tur ud og se den demilitariserede zone.