søndag den 21. september 2008

Vi kom fra oesten og nu helt til New Zealand

























Saa var det Oen Perhentian i Malaysia efter vi forlod Koh Samui, saa Kuala Lumpur -> Singapore og nu, en hel anden verdensdel, nemlig New Zealand som vi kom til i dag (soen. d. 22/9) kl 13.00 lokal tid efter et halvt doegn paa farten.
Det var en lang nat i bus mod perhentian, med mange stop og folk af og paa, saa vi forstod bedre naeste morgen kl 6.00 at det skulle tage det meste af et doegn med al den ventetid og alle de stop. Da vi stod af bussen havde vi troet vi skulle vaere ved graensen, men igen var det braendt sammen for den Thai der skulle goere sig forstaelig over for os. Saa det var noget med en kilomet hen til graensen som vi tog paa scootertaxier, med fuld oppakning, gennem byen som havde mange toerklaeder gaende rundt, for at goere klar til endnu en dag. Scooterne fik en ordenlig roevfuld Bath for at koere os de faa meter, vi skulle alligevel bare af med dem, og saa tjekkede vi ellers ud af Thailand og gik over graensen sammen med en ged... Vi kom til at taenke over vi ikke har set geder i Thailand, og fik nu svar paa hvorfor, de immigrere simpelthen til Malaysia!
I Malaysia er hovedreligionen den der med Alla, og kvinderne gaar derfor med toerklaede, saa en overraskelse var det at det var ene kvinder der sad i graenseposten.. (Bonusinfo til jer der hjemme)
Naa, men inde i Malysia tog det ikke laenge at finde en taxa, en gammel flyder der lugtede af mug, men som tilgengaeld kunne hvine rundt i svingene. Og det gjorde den ikke saa ;idt endda. De koerer noget hurtigere der i Malysia end vi lange har vaeret vant til i det lune oesten.
Naa, men han fik os koert til faergen, selvom vi lige en overgang var ved at tro han var paa afveje med os tre traette piger. For vi troede vi skulle til `en by, som i virkeligheden var en anden, saa da han blev ved med at "koere forkert" var vi ganske sikre paa vi skulle laengere ud paa boehlandet og halalslagtes, men men det blev vi ikke kom ned til havnen (den rigtige) og koebte billetter af en yderst engelsk veltalende pige og kom om bord paa en speedbaad som skulle fragte os den halve times tur over paa droemmeoeen Perhentian. Det var en vaeldig tur, hvor vi til tider lettede fra saederne som vi paaskoennede var godt polstrede, og det at komme til den her lille oe, hvor en endnu mindre baad sejlede os ind og satte os af lige paa stranden! var virkelig det hele vaerd. Med sand og vand mellem taerne, sol og tyrkiesblaat vand omkring os stod vi nu paa en helt stille oe, men en fin strand, og haab om at de lovede hytter skulle ligge oppe bagved hvor man ikke kunne se. Det blev 5 dage uden for civilisation, kun med snorkling, sol, afslapning og ingen el i loebet af dagen, hvor man lige kunne faa ro og stilhed ind, inden vi skulle moedes med drengene i Kuala Lumpur soendag den 14/9, som vi valgte at flyve ned til. Saa kunne drengene komme os hente os i lufthavnen denne gang, plus at det ikke skulle tage en hel dag, og ikke var saa meget dyere end en busbillet. det var hvad vi selv ville kalde en win win situationog utrolig positivt, at vi ikke skulle bruge en dag i bus. Alt var faktisk fantastisk, vi var ude at koere med en morsom taxachauffor der ville have os til at synge med paa hans Bollywood sange, sms`ede drengene om hvor og hvornaar, og det var bare saa nemt som noget kan vaere, lige indtil vi landede i Kuala Lumpur, hvor der ikke var nogen Allan og Klaus! Vi ventede lidt, gik lidt rundt for at lede efter dem, proevede at ringe til dem fra en moenttelefon, da Ibens talefon naegtede at tage signal til sig og derved gjorde os umulige at kontakte eller goere noget den anden vej. Ventede lidt mere, og tog saa en taxa ind til byen og haabede paa de var paa et af de hoteller vi havde anbefaler gennem Planeten (Lonely Planet bogen) Og det var de heldigvis! Det var heldigt for ellers var det blevet en svaeere detalje at finde de herrer i den lille, store by. De var paa nr to sted vi ledte, Hotel Lok Ann, lige midt i travle og larmende China town. Et ganske godt sted med varmt vand og aircon... Luksus i forhold til vores gennerelle standart.
Vi foretog os lidt forskelligt i Kuala Lumpur, koerte meget med skytrain, et must naar det nu er der, det er saa nemt og dejligt ikke at skulle forhandle taxa, som vi alligevel ogsaa koerte lidt i. Saa parken som var en samling af flere forsklellige parker samlet, var i Planetorie og lege en eftermiddag, samme dag som vi var paa nationalmuseet og blive positivt overrsakede. Det var helt moderne og in med lys, film og udstilling, vi saad en hal dag ved en tattuvoer.., hvor Klaus blev pint i 6 timer af en satans lille hun djaevel. Mage til sadistisk lille satan skal man lede laenge efter, men paent blev det da! Saa var vi ellers i byen, og hyggede indenfor da der kom et par byger. Den 2o/9 kom tidligere end forventet og det blev tid til at vi skulle til Singapore. Aftenen for havde vi vaeret ude og se hvad bylivet havde at byde paa, og det var ganske udemaerket da de havde Carlsberg paa kortet, Saa da toget kl 08.15 loerdag morgen med 5 traette mennesker om bord paa 1. klasse til Singaporekunne det kon vaere de kunne sidde op og sove, trods snorkende indere og hylende unger i et bumletog i 6 timer.
Egentlig var det ikke saa slemt, det var lidt ligesom at sidde inde i kupeen og kigge ud paa en daarligt sammenklippet film. Ruden var godt snasket og plettet, saa seneriet med palmerne, de smaa farverige huse, klipper, marker og oede omraader lignede daarlige efteligninger af virkeligheden. Ligesom nogle af de Klippestykker vi har set i flere vandfald, der ser saa falske ud at Djurs sommerland gjorde det bedre. Vi kom til graensen hvor vi skulle ud af toget med alle vores ting, ind og Stemples ind i en hal hvor man ikke matte tage billeder af ders Flapper. De sving doere der soergede for at kun en ad gangen kom til kontrol, saa Lone maatte paent slette sit billede fra den hal, mens en mand i uniform kiggede med... Vi fik ikke en gang scannet taskerne, men der kom en hund, med en lille dame i uniform, ogsaa kunne vi koerer videre til selve Singapore by.
Hvor vi paa banegaarden blev moedt af vores sidste traelse krajler taxachauffor i oesten. I guder han var da ogsaa traels for 3 ugers penge. Han var saa "flink" at tilbyde vi kunne bo hos ham. Alle 5, i samme stue, for et vildt beloeb, paa gulvet. Han ville koere os til lufthavnen til alt for mange penge og blev ved at ville koere os andre steder hen. Vi endte paa Tekka hotel som han godt nok fandt til os. Det ligger i Litle India omraadet i Singapore, og det var lidt skidt for vores blodtryk da der de sidste par uger er vokset en smule intolerance frem over for inderer. Der har vaeret for mange trealse paa gader og straeder der vil saelge lort. Men det var udemaerket og for den ene nat og to dage, hvor vi saa pariserhjulet paa havnen, noget af den kaempe kontainerhavn der er. Byen gennerelt, Botanisk have med en lille jungle i. Mama Mia i biffen. En kaempe biograf i en af de mange shoppecentre i Singapore, som var booket med gravide, og smaa boern. Saa vi i god tid mod lufthavnen soendag den 21/9 kunne tage stille og roligt afsted, og sige farvel til drengene... og saa flyve den 7 timers lange tur til Syedney, hvor vi havde halvanden time paa gulvet i terminal 33, hvor vi gjorde os det saa behageligt som muligt foer turen gik videre til Oakland. Hvor vi, efter grundig kontrollering, om vi medbragte det ene eller det andet der evt kan oedelaegge floraen og give pest til denne verdensdel, kom ud foran lufthaven. Til en flot dag med dejlig frisk luft, blaa himmel, sol og kuldegysninger. Og den berusende foelse af lykke, endnu en gang:) Vi tog en bus imd til byen hvor vi fandt et godt hostel med eget vaerelse.
I morgen tirsdag, den 23 sep skal vi paa city tour og see hovedstaden. Hvilken vi indtil videre er meget glade for. Byen er paen og ren, stor og hyggelig paa samme tid. Der er saa paent. Bare det stykke fra lufthaven og til byen som vi koerte. Er der palmer og man kan godt se det kun lige er foraar, da der stadig mangler bade paa mange traer, men vejret er lige saa gost som go dansk sommer. Vi glaeder os mega til at se resten af landet, og nu har vi ogsaa fundet ud af hvordan vores buspas fungerer, saa det kan kun blive godt.
Tager videre til Mercury Bay i overmorgen.
Vi hilser fra alle os her ovre paa den anden side af jorden, til alle jer vi savner paa den anden. Knus Prinsesserne. Mandag den 22. septem

søndag den 7. september 2008

Fra Khanom til Koh Samui 8/9-08




Billederne til denne omgang er blevet opgivet at saette i orden, i stedet kan I bare nyde dem hulter til bulter! :)

Vi fandt strand i den lille afsidesliggende by Khanom. Vi havde troet vi var langt vaek i Tammerat, men det her var aegte paa landet. Vi var saa langt ude at der ikke engang var internet. Til gengaeld laa der et meget fin hotel, som ikke havde ansatte der talte engelsk saerlig tit da det tog ca et kvaerter at komme frem til hvilket vaerelse vi skulle have og hvad prisen var. Men saa kunne vi ogsaa nyde poolen hvor en lille mand kom springende med friske haandklaeder hver gang vi kom derned. Et vaerelse der duftede af tyggegummi og badekar + tv og bloede senge. Men for at komme til dette afsides ferie sted maatte vi gennem en raekke proevelser. Vi havde fundet deletaxierne dagen i forvejen, men fandt foerst deres saakaldte kontor da vi kom og gerne ville fragtes til Khanom. De var vaeldig flinke og ville gerne have os med selvom de ikke helt forstod os, og selvom de opfordrede ods til at laese deres prislister, blev det med fakter og finger tegn man kommer laengst med her, da ingen af os er saa stive i det thai-skrift. Da vi havde faaet tre billeter blev det tid til picnik paa parkeringspladsen. Toast, jaegerpoelse og vores evige halvanden liters flaske vi altid deler. Da vi saa havde siddet tilpas laenge under halvtaget (der maatte ikke ryges under heltaget) blev vi, 13 personer sat i en bus til 12 og ventede lige lidt laengere hvorpaa vi koerte afsted. Vi endte i Khanom. midt i en by der naesten er en skam at kalde en aegte by. Da de ingen gang havde en 7-11, Na men har kraevede det een sad med taskerne mens andre fandt et sted at bo. Det blev Iben som fik pladsen i skyggen mens Katrine og Lone maatte ud og gaa i heden. De gik og de gik og saa gik de lidt laengere og pludselig kom de til havet hvor det store flotte hotel laa. Der var ingen taxa saa vi lunne komme tilbage efter Iben som efter handen havde siddet laenge og ventet med vores ret saa store bagage bunke. I stedet lejede vi en scooter som lige skulle vaennes til at koere i venstre side af vejen og gav Iben store oejne og en ordenlig griner da hun saa os igen. Derpaa koerte Lones taxakoersel mange gange, ca 6, frem og tilbage for at faa alt og alle til det fine, fine hotel. Her havde vi nogle stille dage, med scooterne hvor vi koerte llidt rundt og saa paa alt og ikke rigtig noget, bla et lille vandspring de kaldte et vandfald og ellers det vi kom forbi, vi badede for foerste gang paa denne tur i pool og noed ellers det gode vejr og at vaere paa landet igen.

Soendag den 31/8 blev det endnu en gang tid til at pakke rygsaekkene og tage videre. Vi havde faaet arrangeret at hotellets taxa skulle koere os de 15 km til faergen til Koh Samui, for det var virkelig svaert at finde en alm taxa. Hvilket vi dog oenskede vi havde gjort da vi skulle betale, for det var et beloeb der naesten kunne have sendt os til maanen i stedet for snoldede 15 km. Vi kom med en meget lokal faerge derover. Saa igen var der nysgerrige blikke paa de 3 skandinavere med den store oppakning. Vi fik os en skraber og stod af faergen til den glaedelige overraskelse at taxaerne paa oeen rent faktisk foelger deres prislister. Vi blev koert til Chaweng Beach hvor det ikke kom lige saa nemt at finde et sted at bo som ellers. Saa den foerste nat var vi paa et halv pebberet sted for saa at finde et noget billigere sted den naeste laengere oppe af stranden.
Det var helt rart endelig at vaere omgivet af turister og folk som ikke kigge mega meget. Der blev koebt de sidste gaver inden drengene skulle komme med kufferten som skulle rede vores lange arme og saa blev der ellers slikket sol. Og ventet spaendt paa at det skulle blive onsdag den 3 sep.
Da drengene skulle komme, skulle vi til lufthavnen og vi valgte at goere det paa nemmeste maade. Med scootere. Saa kunne vi ogsaa tage ud i det blaa og kigge lidt paa oeen inden de skulle komme. Det resulterede i en vaeldig tur vi kom ud paa, hvor det naermest var umuligt at finde det forpulede ankomst omraade i stedet for departure, men efter at have turet de samme veje et par gange fandt vi det endeligt. Skiltningen og det kort vi koerte efter var noget vaerre hoe! Men vi kom frem og moedte BS og Bremme paa tur, begge godt moere efter en lang flyvetur vi laenge havde glaedet os over, ikke var os der var ude paa. Vi aftalte de kunne saette deres ting af paa det hotel de stadig ikke fattede navnet paa mens vi koerte tilbage og afleverede scooterne og ventede paa de ville komme til os paa Lucky Mother.
Vi koerte kun forkert en gang paa vej hjem, det var saa ogsaa saa fatalt at vi endte ved lufthavnen igen, inden vi valgte den rigtige vej hjem. Hvor vi endnu en gang sad laenge og ventede paa dee herrer. De havde vaeret ude i laengere soforklaringer om damer og kaerester da de ledte efter "Lady Mama," selvom vi udtrykkeligt havde sagt Lucky Mother mere end en gang. Men vi kom afsted og i stedet for et halv skod sted vi havde forventet drejede vi ind paa et mega nice resort, som vi piger ellers kun har kunne kigge langt efter og droemme om. Det kan roligt siges det var noget andet end vores beskedne hytte med 3 slags lenolium paa gulvet, myrer paa badevarelset og myg ang mas.
Det var virkelig luksus, ogsaa i forhold til det ellers meget fine hotel i Khanom. Saa her var vi i to dage og proevede at se lige saa snoppede ud som resten af den rige forsamling vi var landet hos, dog er det svaert at se dur ud naar morgenmads buffeten er saa overdaadig som den var her.
Vi havde 5 dage med de herrer foer de skulle til Phi Phi og laere at dykke og vi skulle videre til Malaysia. Vi var alle 5 paa tur en af dagene, igen paa scootere ud og se hele oen, saa vi var godt smadrede da vi kom tilbage hen paa dagen men vi fik ogsaa set en del. En mumuficeret munk som sad i taenkestilling, et vandfald hvor drengene fik reddet paa elefanter. Vi har stadig vores lyst styret efter Umphang. Grand mother og grand father. En kaempe penis og en kaempe vagina lavet af naturens haand som drengene havde laest om hjemmefra og havde som eneste seightseeing. Jeg tror dog ikke det imponerede saa meget som haabet, men den oevrige udsigt var ogsaa meget paen. Der var lidt Bornholm over det... Der blev ellers ordenlig meget massage til de herrer mens vi piger proevede at faa alle vores egendele der skulle sendes hjem ned i kufferten. Vi matte indse at det var et umuligt togt. Baade med overvaegt og med plads. Sa vi sendte det hjem i pakker i stedet. Det blev ogsaa til 35 kg.... Men saa var der naesten heller ikke noget der skal med drengene i kufferten.
Soendag den 7. sep var sidste aften paa Samui saa der blev festet. Vores sidste aften sammen inden Malaysia hvor vi aftalte at drengene skulle komme ned til os igen, efter deres dykkertur. Ogsaa kan man ellers sige der var ordenlig gang i gaden, og fulde mennesker der skulle tidligt og mandag morgen for at sejle til PhiPhi. Hvor de efter sigendeskulle have vaeret ramt af svaer soesyge... Selv Blev vi og sov laengere, indtil at vi skulle tjekke ud kl 11. Da var Iben dog ikke taet paa at vaere mindre fuld men ud kom hun. Vi tullerede lidt rund i byen, fik toemmermands massage, og fik tiden til at gaa til klokken blev 14 og vi skulle hentes. Hentes til et lille grimt kontor paa den anden side af oeen fopr at vente endnu 3 timer paa nogle ret saa ubehagelige baenke, saa vi kunne komme med faergen som alligevel foerst sejlede kl 18. Det er sku Thailandsk effektivitet naar det er bedst!